Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
"OnePlus 5 demonstrerer vores kompromisløse kvalitetsbevidsthed og vores fokus på at levere den bedst mulige brugeroplevelse," sagde OnePlus' grundlægger og administrerende direktør Pete Lau i forbindelse med lanceringen af den nye smartphone.
"Vi har haft denne tilgang til alle aspekter af OnePlus 5. For eksempel tager dual kameraet nogle af de skarpeste billeder på smartphonemarkedet i dag og giver brugerne mere kontrol til at tage imponerende billeder under alle typer lysforhold".
Detaljerigt design
Med sine 7,25 mm er OnePlus 5 den tyndeste OnePlus nogensinde. Den fuldstøbte aluminiumskrop har et sammenhængende bånd hele vejen rundt om telefonens kant. Denne ’Horizon Line’ er et af de vigtigste elementer i designet på OnePlus 5. Den ene halvdel af telefonen er støbt i en lys farve og den anden i en mørk farve. Det minimalistiske design er yderligere forstærket af en ny halvmåneformet antenne, som forenes ubesværet med telefonens top- og bundkanter. Afrundede hjørner og kanter gør, at OnePlus 5 føles mere behagelig i hånden.
Dual kamera. Skarpere billeder
OnePlus 5 har et dual kamera med den højeste opløsning på en smartphone i dag. En skræddersyet 16 MP-sensor understøttes af en 20 MP-sensor med en telelinse for præcist at afgøre afstanden mellem sensoren og genstandene på billedet. En f/1,7-kameraåbning muliggør hurtigere billeder og hjælper med at kompensere for rystelser, så billedstabiliseringen forbedres.
I portrættilstand arbejder de to sensorer sammen, så der skabes en central adskillelse af ansigter og baggrunde, mens en speciel softwarealgoritme gør motivet klart og velbelyst. Det giver en simuleret dybdeskarphed, som holder ansigter skarpe foran en uskarp baggrund. Den særlige ’Smart Capture’-funktion kombinerer optisk zoom med multibilledteknologi, som gør det muligt for dig at zoome med stor skarphed, mens Fast AF benytter dual kamera for at beregne dybden mere præcist og øge hastigheden på autofokus med op til 40 procent.
Den helt nye Pro-tilstand giver smartphonebrugere kraftfulde DSLR-funktioner, såsom ISO, hvidbalance, lukkehastighed, fokus- og eksponeringsindstilling såvel som skærmhistogram og RAW-billedunderstøttelse for fuld kontrol over efterredigering.
En hel dags strøm på en halv time
Dash Charge, som første gang blev introduceret med OnePlus 3, er den hurtigste opladningsløsning på det globale marked. En halv times opladning giver OnePlus 5 nok batteri til hele dagen. Ved at være mere strømbærende og skifte strømstyringen fra telefonen til adapteren for at holde telefonen køligere under opladning kan Dash Charge stadig lade OnePlus 5 hurtigt, også når der anvendes GPS eller spilles grafiktunge spil. 3.300 mAh-batteriet holder op til 20 procent længere end OnePlus 3T.
Problemfri oplevelse
OnePlus 5 udnytter den nye Qualcomm Snapdragon 835-processor, som leverer en kraftfuld præstation samtidig med, at den bruger op til 40 procent mindre strøm. Med op til 8 GB LPDDR4X RAM kan OnePlus 5 køre et stort antal apps i baggrunden uden et eneste sekunds forsinkelse.
Kombinationen af UFS 2.1 og en ny tovejs ROM giver 26 procent hurtigere lagring af alt fra installering til indlæsning af apps og spil.
OnePlus' særlige operativsystem, OxygenOS, er designet til at forbedre de normale kernefunktioner ved Android med funktioner og optimeringer, som giver ekstra værdi til brugeroplevelsen. Nye opdateringer til OnePlus 5 inkluderer funktionen ’Læsetilstand’, som benytter en omgivelsessensor, og gråtonemapping for at gøre læsning lige så behagelig som at læse en rigtig bog. ’Do Not Disturb Mode’ til spil giver brugere mulighed for at spille deres favoritspil uden at blive forstyrret af notifikationer eller fejltryk på hardwareknapper. Med app-prioritering åbner OnePlus 5 dine mest anvendte apps hurtigere for yderligere at forbedre ydeevnen.
Overkommelige priser
OnePlus 5 er tilgængelig i farverne Midnight Black og Slate Gray. kan købes i forsalg på oneplus.net straks efter den store lanceringspræsentation den 20. juni af kunder, som bruger den særlige kode, der offentliggøres under præsentationen. OnePlus 5 vil kunne købes først i Danmark hos teleselskabet 3, som er OnePlus’ eksklusive danske partner ved en pop up-event i 3Huset i København den 21.-juni kl. 16-20. OnePlus afholder lignende events i New York, London, Berlin, Paris, Amsterdam, Helsinki. Almindeligt salg starter på oneplus.net samt i alle 3Butikker den 27. juni.
Kunder hos 3 kan desuden se OnePlus 5 i alle 3Butikker fra den 21. Juni og forudbestille telefonen fra den 20. Juni kl. 18.45. 3 påbegynder udsendelse af forudbestilte telefoner den 26. Juni.
Midnight Black-versionen (8 GB RAM / 128 GB lagerplads) sælges for 4.299 kroner. Slate Gray-versionen (6 GB RAM / 64GB lagerplads) koster 3.799 kroner.
OnePlus 5 vil være tilgængelig med en række abonnementer hos 3 – eksempelvis kan udgaven med 64 GB købes hos 3 med et Fri Tale 20 GB-abonnement med 3Deling og 3LikeHome for 99 kr. pr. måned i 30 måneder for telefonen og 200, - pr. måned for abonnementet med 6 måneders binding, hvilket svarer til en minimumspris på 4.270 kr. inkl. oprettelsesgebyr.