Af Redaktionen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Nu kommer robotterne. Teknologien er endelig nået dertil, hvor du kan få din egen elektroniske undersåt, der gør præcis, hvad du beder den om.
Print dine egne dele
Bolide kommer fra XYZ, som vi bedst kender fra 3D-printere. 3D-print spiller da også en lille rolle her, da du faktisk selv kan printe dine løsdele til Bolide, hvis de går i stykker, eller du vil ændre robottens udseende. Du kan også selv få lov at samle Bolide helt fra bunden, ligesom du kan lave kamprobotten om til andre skabninger. Vi fik den dog i færdigsamlet form.
Tag den i dit eget tempo
Bolide er en temmelig avanceret robot, men det gode ved den er, at du stille og roligt kan lære den at kende i dit eget tempo. Du er nemt igang, hvis bare du bruger den medfølgende fjernbetjening. Her kan du styre basale funktioner og aktivere forprogrammerede manøvrer.
Mobil-appen, der kan hentes gratis, giver mulighed for at dykke dybere. Her kan du ikke bare betjene robotten, men også få adgang til et vist omfang af programmering.
Vil du nørde helt igennem, så kan enhver lille del af robotten indstilles og avancerede manøvrer programmeres, hvis du kobler robotten til computeren og anvender det tilhørende redigeringsprogram og open source-værktøjet Arduino.
er er vi dog ude i en relativ stejl læringskurve, der vil belønne den tålmodige, men måske også udmatte den mere legelystne, der bare gerne vil se robotten lave seje stunts.
Mini-akrobat
Seje stunts er netop, hvad Bolide excellerer i. Kombinationen af finmekanik og indbyggede sensorer gør, at Bolide ikke bare kan gå på benene og vifte med armene, men er i stand til at rejse sig selv, når den ligger ned samt udføre omfattende danse-sekvenser – endda med musik fra robottens egne højttalere – og et væld af andre mere eller mindre komplicerede manøvrer. Sensorer gør den også i stand til at registrere sin omverden og agere i forhold til den.
Selvom man kan rode robotten ud i fysisk helt umulige manøvrer, som ikke engang den vildeste akrobat ville kunne drømme om at udføre, så gør Bolide forsøget uden brok, hvad enten det så lykkes optimalt eller ej. Uanset om du er ude efter et utroligt sjovt stykke legetøj eller gerne vil lære mere om anatomi og mekanik, er robotten således et fascinerende stykke teknologi, der indvarsler en ny æra for eletroniske væsener.
Nøgletal
Pris: Set til 649.95 dollars
Betjening: Fjernbetjening, XYZrobot app (Android, iOS), XYZrobot Editor, Arduino 1.0.6
Forbindelse: Bluetooth 4.0 LTE, USB
Batterilevetid: ca. 40 minutter
Sensorer: IR, G-sensor
Hukommelse: MicroSD-kort
Tilslutninger: 6x USB 3.0, HDMI, 2x mini-displayport, SD-kortlæser