Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Huawei og Porsche går sammen om luksuriøs smartphone

Huawei har sammen med Porsches designafdeling skabt en luksusversion af den anmelderroste smartphone, Huawei Mate 9. Telefonen byder på en brugeroplevelse ud over det sædvanlige, og så er den spækket med smarte features.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Mange genkender de karakteristiske kurver fra den klassiske Porsche 911. Nu har smartphoneproducenten Huawei indgået et samarbejde med designerne bag det famøse bilmærke for at skabe en smartphone, der kan måle sig med bilernes luksus. Resultatet er smartphonen Porsche Design Huawei Mate 9, som nu bliver lanceret i Danmark.

”Huawei deler vores vision om at skabe innovation og et funktionelt design i verdensklasse. Derfor er vi også rigtig glade for at gå sammen med Huawei om at tilbyde personer med fart på hverdagen en smartphone, der med Porsches signaturdesign er lige så fantastisk at have i hånden, som den er at bruge,” siger Dr. Jan Becker, COO og talsperson for the Management Board hos Porsche Design Group.

Luksus til folk på farten

Det er ikke bare designet, der kan fremhæves ved Huaweis og Porsches nye telefon. Med et batteri, der kan holde til en flyvetur rundt om jorden, og muligheden for nemt at skifte mellem to forskellige SIM-kort byder Porsche Design Huawei Mate 9 også på stærkt ingeniørarbejde.

”Porsches eksperter har skabt et design, der får telefonen til at skille sig ud fra mængden. Men også det teknologiske fundament er i en klasse for sig. Vi har haft fokus på at koble en stærk ydeevne med en lækker og intuitiv brugerflade, og vi er rigtig tilfredse med resultatet af den indsats,” siger Marie Dam Feldborg, Senior Marketing Manager hos Huawei.

Særligt ydeevnen er det svært at stille spørgsmålstegn ved. Porsche Design Huawei Mate 9 kører nemlig med en Kirin 960 chipset processor – verdens kraftigste smartphoneprocessor ifølge test-virksomheden Geekbench.

Samarbejde bidrager til Huaweis udvikling

Partnerskabet mellem Huawei og Porsche er blot ét af en række samarbejder, som Huawei har indledt for at være i front med deres smartphones.

”Vi forsøger hele tiden at udvikle vores produkter med inspiration fra samarbejdspartnere. Porsche Design Huawei Mate 9 bygger derfor ikke kun på et samarbejde med Porsche, men jo også med kameraproducenten Leica, som har leveret det imponerende kamera, som også er at finde i smartphonen,” siger Marie Dam Feldborg fra Huawei.

Den nye luksustelefon fra Huawei og Porsche vil blive solgt i limited edition i Danmark. Den vejledende udsalgspris ligger på 10.999 kr. og den forhandles online hos Elgiganten. Hvis du ønsker at se nærmere på Porsche-designet, kan du helt eksklusivt se den i Elgiganten på Strøget i København fra fredag den 17. marts, hvor den vil være udstillet.

 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Send dine legacysystemer på pension og invitér standardløsninger indenfor

Legacysystemer er rygraden i mange organisationers it-infrastruktur, men før eller siden er det tid til at sige farvel og skifte til en eller flere standardløsninger. Vi udforsker scenarier og muligheder, der gør det muligt at rykke videre. Hvad er businesscasen? Hvilke krav stiller skiftet til din forretning og jeres processer? Hvordan

08. oktober 2024 | Læs mere


Dynamics 365 & Business Central - AI og branchemoduler

Udforsk, hvordan du kommer godt i gang med Business Central, får hjælp til at tilpasse platformen til dine behov og får mest ud af din ERP-løsning med begrænsede ressourcer.

23. oktober 2024 | Læs mere


Årets CISO 2024

Vær med når Computerworld, Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu, og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

24. oktober 2024 | Læs mere