Analysehus støtter danske fiber-monopoler

Monopoler inden for fiberforbindelser til de danske hjem kan i sidste ende vise sig at være godt for konkurrencen og udbredelsen af superbredbånd, vurderer analysefirmaet Gartner. Selskabet opfordrer politikerne til at komme ud af hullerne med en bredbånds-strategi.

Analysefirmaet Gartner melder sig på banen i den danske bredbånds-debat, hvor specielt elselskabernes milliardinvesteringer i optiske fiberforbindelser til private husstande har skabt røre.

Gartner opfordrer de danske politikere til at finde frem til en langsigtet politik på området, så danskerne sikres en fremsynet infrastruktur for data, mens markedet får mulighed for at konkurrere og øge hastigheden og udbudet af tjenester.

- Vi skal have politikerne på banen for at drive den langsigtede udvikling. Det er ikke nok at stille sig op og sige, at vi skal være den førende bredbånds-nation, siger Peter Kjeldsen, der er Gartners ekspert inden for optiske forbindelser.

Teleselskaber tænker kortsigtet

Ifølge Gartner er udfordringen først og fremmest, at teleselskaberne i Danmark satser på at tjene pengene hurtigt hjem, når de investerer, mens et landsdækkende fibernetværk til hver enkelt husstand kræver store beløb.

Derfor er analysefirmaet kommet med et forslag til en model, hvor der kun etableres én fiber-infrastruktur, hvorpå forskellige firmaer konkurrerer om at tilbyde net-adgang til de enkelte danske husstande.

Det vil give et monopol på selve infrastrukturen, men Peter Kjeldsen mener, at man til gengæld sparer penge til flere sideløbende netværk, hvis man gennem lovgivning sikrer, at alle firmaer har adgang til infrastrukturen.

- At acceptere et monopol ét sted i værdikæden kan skabe øget konkurrence i værdikæden som helhed, hvis det monopol vel og mærke reguleres til at være åbent, siger han.

En række danske elselskaber er i gang med at investere milliarder af kroner i fibernetværk, og Gartner mener her, at det er væsentligt, at de vælger den rette teknologi, når der skal fiber ud til den enkelte husstand.

Punkt-til-punkt eller fælles

Selskaberne kan enten skabe et passivt optisk netværk, hvor brugerne deler infrastrukturen, eller et punkt-til-punkt netværk, hvor hver enkelt bruger får sin egen fiber.

Førstnævnte mulighed vil gøre det umuligt senere at give andre firmaer adgang til at tilbyde selve net-forbindelsen. De må nøjes med tjenester og indhold.

Sidstnævnte mulighed er dyrere, men kun her er det muligt at lade forskellige firmaer opsætte eget udstyr og få fuld kontrol over forbindelsen til den enkelte kunde, som Gartner anbefaler set ud fra et samfundsmæssigt perspektiv.

Gartner peger på, at optiske fiberkabler i princippet giver mulighed for en datahastighed på over en terabit i sekundet til hver enkelt husstand.

Derfor er investeringen i selve kablerne, der skal graves i jorden, langsigtet, og ifølge Gartner vil der gå 20 til 30 år, før kablerne rent fysisk skal skiftes ud.

Det tekniske udstyr, der bruges til at sende data gennem kablerne, skal derimod skiftes oftere, måske hver fjerde eller femte år, for at følge med den tekniske udvikling.

Det giver to forskellige tidshorisonter, og Gartner mener, at man kan udnytte det ved at tillade monopoler på selve fiber-infrastrukturen, mens man til gengæld skaber konkurrence på udstyrssiden ved at lade forskellige operatører få adgang til fiberkablerne.

Støtte til elselskaber

I samme åndedræt bakker Gartner op om elselskabernes milliardinvesteringer i superbredbånd til danskerne, selvom både TDC og flere politikere forsøger at så tvivl om værdien af investeringerne.

- Hvis man ser på de investeringer, elselskaberne foretager, så er der åbenlyse synergier mellem at have og lægge el-kabler i jorden og så have fiberkabler i jorden, siger Peter Kjeldsen.

Gartner mener, at en samlet bredbånds-strategi for Danmark er så væsentlig, at danske politikere skal være klar til at støtte udrulningen og det monopol, der eventuelt kunne være på selve infrastruktursiden.

Støtten kunne eksempelvis foretages gennem garantier eller billige lån i en tid, hvor skattestoppet gør direkte økonomisk støtte usandsynlig.

Analysehuset mener ikke, at det vil uretfærdigt over for de eksisterende firmaer på markedet, så længe det meldes ud i god tid.

- Der er situationer, hvor markedet i sig selv ikke driver en gunstig udvikling, specielt på et marked med høje barrierer som bredbåndsmarkedet, lyder det fra Gartner.




IT-JOB

Blue Water Shipping A/S

Senior Developer

Danske Commodities A/S

Procurement manager

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Ledende domænearkitekt til Moms Domæne-arkitekturteam
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere