Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

It-sikkerhed skal på skoleskemaet

80 procent af danskerne mener ikke, at børn er tilstrækkeligt rustede
til at sikre sig mod online trusler som identitetstyveri, mobning og
chikane. Det viser en ny befolkningsundersøgelse fra sikkerhedsfirmaet
BullGuard. 83 procent af danskerne mener, at online sikkerhed bør komme
på skoleskemaet.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Internettet er og bliver en fast del af vores hverdag. Uanset alder tid og sted, møder vi i stigende grad personer og virksomheder via internettet, og der opstår hele tiden nye farer og risici, man som bruger skal forholde sig til. Men hvordan skal man sikre sig mod de trusler, man møder, og hvordan skal man lære sine børn og teenagere at agere fornuftigt på nettet?

Især det sidste spørgsmål optager mange danskere, fordi vi ønsker at guide og hjælpe vores børn bedst muligt.

”Vores tal peger paradoksalt mod, at selvom børn helt ned til de laveste klassetrin har egen smartphone og adgang til nettet, så mener otte ud af ti danskere alligevel, at børnene ikke er klædt ordentligt på til at bevæge sig sikkert rundt på internettet,” siger Alexandra Olausson fra BullGuard Danmark, og fortsætter:

”Ligesom skolebørn bliver undervist i trafiksikkerhed allerede i en tidlig alder, viser vores undersøgelse, at danskerne mener, noget tilsvarende bør gøres i skolerne inden for online adfærd. Hele 83 procent svarer, at de ønsker at få online sikkerhed på skoleskemaet.”

Et evigt skiftende trusselsbillede

Den store udfordring inden for it-sikkerhed er den hastige teknologiske udvikling. Udviklingen inden for sociale tjenester, apps, online spil kombineret med en voksende udbredelse af mobile devices giver svindlere, hackere, seksuelle krænkere og identitetstyve gode betingelser for at lykkes med deres forehavender, og i den sammenhæng er børn ekstra udsatte.

”Børn har ofte de tekniske kompetencer på plads, men mangler derimod modenheden til at gennemskue farer og forstå konsekvenserne af deres handlinger online, og selvom man allerede gør en række ting for at lære børn om sikker it-adfærd, er det måske på tide, at det bliver sat endnu mere i system”, siger Alexandra Olausson.

BullGuard samlet seks gode råd til forældre, der gerne vil sikre deres børn online:

- Forklar vigtigheden af at sige nej til venneanmodninger på de sociale netværk fra folk de ikke kender
- Forstå privat- og sikkerhedsindstillinger. Vis dine børn, hvordan de bruges og lad dem vise, at de har forstået, hvordan det fungerer.
- Spørg dine børn om de eller nogen af deres venner nogensinde er blevet udsat for mobning eller ubehagelige beskeder online og hvordan de har reageret på det.
- Undersøg om dine børn er klar over, at de ikke bør mødes fysisk med personer, som de kun har chattet med online. Få dem til at fortælle dig, hvad farerne er.
- Tal med dine børn om det at tage billeder og poste dem online. Vær sikker på de forstår, hvor meget opmærksomhed de får.
- Vis en sund interesse i dine børns online aktiviteter, så du bliver bedre i stand til at guide og beskytte dem i deres online adfærd.

Om undersøgelsen

Undersøgelsen er foretaget af Radius Kommunikation på vegne af BullGuard. Undersøgelsens data er baseret på besvarelse fra 1.000 respondenter i aldersgruppen 18-75 år tilsvarende den danske befolkning i forhold til alder, køn, uddannelse og geografi. Dataindsamlingen fandt sted i perioden 12. – 21. marts 2015 via en online spørgeskemaundersøgelse gennem Epinions paneler.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere