Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Balancerer tingene perfekt

Denne Abook er ikke større, end den nemt kan tages med overalt, men stor nok som basismaskinen derhjemme. Z450 vinder på kompromisets kunst!.

Af Peter Hyldahl, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Den perfekte bærbare findes ikke. Man vil altid skulle indgå et kompromis mellem størrelse, ydelse, bærbarhed og andre parametre. Skal computeren kun bruges til gaming, skal den ”bare” pumpes op med en kæmpe processor, store mængder ram og en stor skærm. Skal den kunne bruges på farten i et tog eller et fly, skal den være lille og let. Skal den kunne lidt af hvert, bliver den et kompromis. Og her brillerer Abook med Z450.

For denne maskine kan sagtens håndtere grafiktunge spil og multimedieopgaver, men uden at være uhåndterbar på farten. Det er testens fysisk mindste maskine med en skærm på 14”. Men skærmkvaliteten er høj. Opløsningen er full HD, skærmbilledet er meget skarpt og står i det hele taget meget lækkert i farverne. Skærmens kvalitet gør, at du ikke tænker så meget over den beskedne størrelse. Læg dertil, at Z450 kun vejer 1,6 kg. Den er virkelig bærbar!

Der er dømt minimalistisk design, men ydelsen og brugen er lige i skabet. Især skærmen imponerer.

Abooks design er befriende rent – næsten uden ”pjank”. Du får måske ikke den store lydoplevelse. Men du får høj ydelse. Der er fin power i denne maskine. Tastaturet er umiddelbart ordinært, og du vil opdage at det giver lidt efter. Der er dog ikke tale om en konstruktionsfejl, men tastaturets fjedren giver godt feedback – vigtigt når der skrives længe.

Selvom du får mere multimediepower i testens Acer, Asus og HP, så er Abook på ingen måde langsom. Vores målinger viser tværtimod, at den er ekstrem hurtig. Acer og Asus er hurtigere, når der alene måles på spil, men ellers overhaler Abook konkurrenterne i de tekniske hastighedsmålinger. Det skyldes blandt andet en hurtig ssd-harddisk.

Den attraktive pris, den høje hastighed og de vellykkede kompromiser gør samlet set, at vi peger på Abook som testens vinder, men ønsker du en anelse bedre skærm og bedre lyd, skal du overveje den fine Acer.

Batteritiden er opgivet til 8 timer men reelt kan den holde op mod 10 timer.

Vægt

Vægten er blot 1,6 kg – rart, hvis du skal bære rundt på computeren.

Skærm

14”-skærm med full HD-opløsning giver samme gode plads som på større skærme.

Ssd-disk

En ssd-disk sikrer kvik reaktionstid, når der skal åbnes programmer.

[themepacific_accordion] [themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Datatid TechLife mener:

[/themepacific_accordion_section] [/themepacific_accordion]