Fyret Google-blogger fik en lærestreg

Elleve dage nåede Mark Jen at arbejde for søgemaskine-firmaet Google, hvor han skrev en weblog om sine oplevelser. Bloggen gav ham både 60.000 unikke besøgende på en enkelt dag - og en fyreseddel. Nu taler den jobsøgende it-ingeniør ud om at blogge som ansat i branchen.

Et job hos den børsnoterede vækstkomet Google står ganske sikkert højt på ønskelisten hos mange it-ansatte, men for Mark Jen blev glæden kort.

Han blev ansat hos Google 17. januar 2005 i afdelingen for annoncetjenesten Adwords og lancerede samme dag webloggen Ninetyninezeroes, hvor han berettede om sine oplevelser hos Google.

Bloggen ramte straks en nerve hos internet-publikummet og havde på sit højeste mere end 60.000 unikke besøgende dagligt.

Fyreseddel
Blot elleve dage senere var det dog slut, da Mark Jen fik en fyreseddel, og han fortryder nu, at han var så åbenmundet.

- Jeg har lært en ting eller to fra hele den her episode. Først og fremmest har jeg lært, at blogging er et offentligt forum, og ideer, du udtrykker, bliver læst af langt flere folk, end du tror. Det er en meget vigtig lærestreg, siger han.

Mark Jen kom fra et arbejde hos Microsoft, hvor han gennem halvandet års ansættelse også skrev en weblog, der fik langt mindre opmærksomhed.

I sin blog om Google fortalte han om en række interne emner, såsom intranettet, hans arbejds-pc, en salgskonference og kompensation.

Det var følsomme oplysninger for en virksomhed som Google, der er børsnoteret og derfor skal være meget varsom med, hvilke oplysninger der slipper ud.

- Du er nødt til at være følsom over for virksomhedskulturen, og det var en af mine største fejl. Jeg havde ikke rigtigt fået nogen god følelse for, hvordan Google blev drevet på det tidspunkt. Nu ser jeg tilbage og indser, at jeg skulle have været en lille smule mere følsom på den front, fortæller Mark Jen.

Mark Jen har ikke fået nogen forklaring på sin fyring fra Google, men han er overbevist om, at hans weblog var den direkte eller indirekte årsag.

Dermed er han kommet i en voksende gruppe af mennesker, som har mistet jobbet på grund af indholdet i deres weblogs.

Alligevel har han tænkt sig at fortsætte med at blogge, selvom han fremover vil overholde virksomhedens politik på området.

Netop derfor kan virksomheder også lære noget af episoden. En klar politik på området gør det lettere for de ansatte at vide, hvor de står.

Google nægter at kommentere sagen, andet end at bekræfte, at Mark Jen har været ansat hos firmaet.

Relevante link

Hele det engelske interview med Mark Jen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere