Jubii på jagt efter 35 nye sælgere

De trange tider hos internetportalen Jubii har fået selskabet til at lægge alt salg over i et selvstændigt selskab, som vokser kraftigt og skal hente mere end 35 nye ansatte i løbet af få måneder. Jubii har store forventninger til blandt andet en ny indholdsaftale med ugebladet Kig Ind.

Trods nylige fyringsrunder hos netportalen Jubii er der i løbet af få måneder brug for 35 nye ansatte til hovedkvarteret på Holmen i København.

Det er ikke Jubii selv, der vil ansætte, men derimod selskabet A Company, som er stiftet alene med det formål at sælge Jubiis produkter.

Bag selskabet står Stefan Benjamin Avivson, som sidste sommer brød ud af det telemarketing-firma, Jubii var begyndt at bruge. Hang tilbød selv at stå for opgaven.

- Det testede vi de sidste tre måneder af 2004, og det er gået forrygende godt, så han fortsætter med fuld kraft. Han kommer til inden udgangen af marts at have 57 medarbejdere, som kun sælger vores produkter, fortæller Peter Lundsgaard, administrerende direktør for Jubii.

Massefyringer

De mange ansættelser kommer efter flere hårde år med store millionunderskud og massefyringer i Jubii.

Jubiis tyske ejer, Lycos, sendte ad to omgange mere end 20 millioner kroner til Danmark i 2004 samtidig med, at der blev fyret 100 mennesker i løbet af året.

Peter Lundsgaard peger netop på økonomien og forventningerne fra moderselskabet som en af årsagerne til at lægge salget ud i et selvstændigt selskab.

I målingerne tæller det nemlig dårligt at have en masse ansatte.

Mere effektivt

Samtidig mener han, at et selvstændigt salgsselskab er langt mere effektivt, end det Jubii tidligere har brugt.

- Der er stor intern konkurrence, for det er det, der driver en salgsafdeling. Dem, der sælger godt, hjælper dem med problemer. Sådan en afdeling har vi ikke ekspertise til og kultur for her i virksomheden, siger Peter Lundsgaard.

Det eksterne salg passer samtidig meget godt med Jubiis strategi om at skære ind til benet og i stedet indgå samarbejdsaftaler om indhold og salg.

Nye partnerskaber

Her driver portalen i dag sider for magasinerne M! og Woman, og Peter Lundsgaard fortæller, at Jubii snart er klar med indhold fra en række andre medier, heriblandt ugebladet Kig Ind.

Han mener, at partnerskaberne har været med til at få Jubiis trafiktal på benene, efter portalen med et hug mistede en stor del af de besøgende efter et redesign af hjemmesiden i 2003.

- Vi tabte 35 procent af vores trafik fra den ene måned til den anden. De nye produkter har gjort, at vi er tilbage på banen, og det er dejligt at se, siger Peter Lundsgaard.

December var første gang, at Jubii igen havde 100 millioner sidehenvisninger efter det nye redesign.

Blandt selskaberne, som benytter Jubiis lokaler, er også Goip, der satser på IP-telefoni og netop har leveret en større løsning til Jubii.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere