Fejl giver Google-knas hos dansk Shell

En fodfejl hos it-firmaet Aizee har ført til problemer på søgemaskinen Google for olieselskabet Shell i Danmark. Shell.dk præsenteres nu som et selskab for markedsføring på nettet. For Aizee er det et mindre bump på vejen efter et år med stor vækst på markedet for søgemaskineoptimering.

Olieselskabet Shell i Danmark har droppet salg af benzin og fyringsolie til fordel for en satsning på internet-markedsføring og søgemaskineoptimering.

Det skulle man i hvert fald tro, hvis man søger efter Shell på søgemaskinen Google, hvor it-problemer har ført til, at Shells danske hjemmeside, Shell.dk, præsenteres med en tekst, der hører til it-firmaet Aizee.

Fejlen opstod i sidste uge, da Shell havde problemer med sin danske hjemmeside og derfor skulle overskrive den med et nyt eksemplar.

Her lavede it-firmaet Aizee en test-side, som skulle finde frem til fejlen, men den testside med et Javascript-link til Aizee blev ved et uheld lagt ud som Shells nye side.

Forkert tekst

Som følge heraf optræder Aizees reklametekst nu på Google under Shells domæne. Fejlen blev rettet fredag, men der kan ofte gå flere dage, før Google igen opdaterer sit indeks.

- Google betyder rigtigt meget for os, så det er selvfølgelig et problem, at vi ikke kommer frem, når man for eksempel søger på fyringsolie, siger Regitze Reeh, kommunikationschef for Shell i Danmark.

En søgning på "Shell" giver et mærkværdigt resultat på søgemaskinen Google.
For it-firmaet Aizee er fodfejlen et lille bump på vejen efter halvandet år med stor vækst og plus på bundlinjen.

Selskabet har nu kontorer i Vejle og København og 10 ansatte, der fokuserer på markedsføring på nettet, specielt søgemaskineoptimering.

Sidste år bød på en omsætning på mere end fem millioner kroner og et overskud på mere end en million kroner, så Aizee halede ind på nogle af de mere omtalte spillere på markedet.

Nye samarbejder

- Vi har haft held til at vokse meget pænt over det sidste halvandet års tid, men det er et marked, hvor Notabene og Netpointers har spillet en stor rolle, og så er der en del mindre udbydere, siger Kim Hove Sørensen, administrerende direktør for Aizee.

Det største potentiale ser han i søgemaskineoptimering og markedet for betalte søgninger, som blandt andet Google tjener tykt på for tiden.

Kim Hove Sørensen mener, at udviklingen på længere sigt vil føre til helt nye partnerskaber i internetbranchen.

- På en masse områder bliver portaler som skiportaler og rejseportaler meget dominerende, og det betyder, at de samarbejder, der indgås i branchen, bliver afgørende for, hvem der får internettrafikken, siger han.

Han forventer, at mere end halvdelen af reklamebudgettet inden for eksempelvis ski- eller rejsebranchen i løbet af få år vil blive brugt på nettet.

Blandt Aizees kunder er en allerede en række rejseselskaber, som det har udført søgemaskineoptimering for.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere