TDC diskriminerede ADSL-konkurrenter

Teleselskabet TDC har diskrimineret sine konkurrenter ved at give sig selv bedre vilkår, når der skulle installeres bredbånd hos kunderne. Sådan lyder en afgørelse fra IT- og Telestyrelsen, der dog kun fandt ganske få ting at sætte fingrene på.

TDC's konkurrenter på ADSL-markedet har i en periode været afskåret fra de samme betingelser som TDC for teknikerbesøg, når der skulle installeres bredbånd, og det fører nu til en løftet pegefinger fra IT- og Telestyrelsen.

Ifølge telelovens paragraf 52 må TDC nemlig ikke diskriminere konkurrenterne, fordi selskabet har en dominerende position.

Trods grundige undersøgelser er det dog kun mindre detaljer, som myndighederne har kunnet finde noget forkert ved. Sagen drejer sig primært om selskabers mulighed for at lade teknikere kontakte kunder og udsætte besøg.

Taget op på egen hånd
Alligevel er det en principiel sag, fordi IT- og Telestyrelsen har taget den op på egen hånd.

Afgørelsen får ikke umiddelbart den store betydning, da TDC allerede sidste år skabte balance i forholdet mellem de kontrakter, som gælder eksternt og internt.

- TDC er naturligvis ikke enig i afgørelsen, men har med tilfredshed noteret, at IT- og Telestyrelsen efter næsten et års gennemgang af de aftaleforhold, som afgørelsen vedrører, alene har konstateret to bagatelagtige forhold, hvor der tilsyneladende efter styrelsens opfattelse har været anledning til at gøre indsigelser, siger TDC's chefjurist, Gitte Forsberg.

Tele2 er et af de selskaber, som har været fremme med kritik af håndteringen af teknikerbesøg, men ifølge selskabets markedsdirektør, Thomas Nistrup, oplever det ikke forskelsbehandling på området i dag.

Tilbage er kun stor utilfredshed med de priser, TDC tager for teknikerbesøgene.

Tele2 booker og flytter selv teknikerbesøgene, ligesom selskabet opkræver penge fra kunderne. Alligevel ender alle penge hos TDC.

- Vi tager hele risikoen, mens TDC får pengene for det. Det bliver ikke prisreguleret, og det gør, at det bliver lidt lovløst. Dér svigter IT- og Telestyrelsen, mener Thomas Nistrup.

Han henviser til, at alene prisen på startgebyret sidste år steg med 32 procent.

IT- og Telestyrelsen har givet TDC indtil 21. februar til at oplyse, hvordan selskabet fremover vil sikre, at konkurrenterne ikke diskrimineres.

Relevant link

Afgørelsen fra IT- og Telestyrelsen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere