Falske AMD-cpu?er er i omløb på det danske marked. Det måtte Datatelpartneren i Valby, Thomas Frimand, erkende, da en rasende kunde fra Helsingør kom med den falske chip.
? Det er ikke til at se, hvis man ikke ved det. De er relabelled og det hele, siger han.
Det, han har solgt som en AMD Athlon XP 3200+, er i virkeligheden en AMD Athlon XP 2500+, der er omloddet, så hastigheden på cpu'en er blevet den samme som XP 3200+. Ifølge Thomas Frimand betyder overclocking imidlertid, at cpu'en er ustabil.
Sælger afviser
Thomas Frimand fortæller, han har købt de famøse cpu?er fra Plug & Play på Avedøre Holme ved København.
Her afviser selskabets salgsdirektør, Mahmoud Ibrahim, der kalder sig Zaki, først at kende til salget af cpu?erne til Datatelpartneren, men indrømmer dog, at han er blevet bekendt med, at der er falske chips i omløb.
? Jeg har sat min indkøber til at undersøge sagen, men det er det første eksempel på, at der er tale om falske cpu?er, siger Zaki.
Han bekræfter også, at han er blevet kontaktet af Datatelpartner, der nu alligevel viser sig at være storkunde hos Plug & Play. Han oplyser, at han vil modtage de falske cpu?er fra Datatelpartner senere på dagen.
Han lover desuden, at hvis der er tale om falske cpu?er, og stammer de fra Plug & Play, vil han erstatte købene.
? Men Datatelpartner kan jo ikke bevise, at de har købt cpu?erne af mig, påpeger Zaki.
Rystet forhandler
Thomas Frimand fra Datatelpartner er rystet over, at Zaki ikke stoler på hans oplysninger og oplyser i øvrigt, at prisen for de indkøbte cpu?er har været den samme, som han normalt betaler for cpu'er:
? Jeg ville jo ikke gå til pressen, hvis jeg havde købt dem alt for billigt. Så havde jeg jo været i ond tro.
De falske XP 3200+ cpu?er har en grøn farveklat mindre end en millimeter, der hvor overlodningen er foretaget. Farveklatten kan ses i området omkring mærket ?L3? og varierer en ganske lille smule fra originalfarven, men ellers er cpu?en udstyret med den normale label fra AMD for en XP 3200+ cpu.
Zaki fra Plug & Play oplyser, at cpu?erne er indkøbt i Hongkong.
? Vi køber chips for millioner hele tiden, så vi kan ikke kontrollere det hele, forklarer han.
Denne artikel stammer fra fredagens trykte udgave af Computerworld