Artikel top billede

(Foto: Napoleon Schwan/Pixabay)

Netflix vender nedtur: Sikrer sig mere end 2,4 millioner nye abonnenter

Nye tal for det seneste kvartal viser, at Netflix har formået at stoppe abonnentflugten og nu tiltrækker flere abonnenter til streamingplatformen.

Det er lykkedes den amerikanske streaminggigant Netflix at vende abonnentflugten, viser tal fra det seneste kvartal. Her har virksomheden formået at tiltrække mere end 2,3 millioner nye abonnenter og regner med at tiltrække endnu flere inden årets udgang.

Tallene fremgår af virksomhedens regnskab og dækker over perioden fra juli til september.

De 2,4 millioner nye abonnenter er mere end det dobbelte af, hvad der var forventet fra Wall Street, skriver Reuters.

Netflix havde i tredje kvartal en omsætning på 7,9 milliarder dollar, hvilket svarer til næsten 60 milliarder kroner.

Det er seks procent mere end på samme tidspunkt sidste år, og mere end hvad analytikerne på Wall Street havde forventet.

Væksten kommer efter fald

Væksten af abonnenter hos Netflix kommer efter et halvår, hvor virksomheden oplevede, at antallet af abonnenter pludselig faldt med 1,2 millioner, og som der sidenhen er blevet arbejdet hårdt på at indhente.

Faldet menes at skyldes en blanding af en usikker økonomi på verdensplan og en større konkurrence fra andre streamingplatforme.

De seneste tal betyder, at Netflix nu har 223,1 millioner abonnenter på verdensplan.

Den amerikanske streaminggigant forventer, at man ved årets udgang vil have tiltrukket 4,5 millioner nye abonnenter.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere