Tirsdagens aviser om it

Orange truer TDC's britiske lavprissatsning. Bestyrelsen klar i Live Networks. Telia klar med fastpristelefoni til erhverv. Robotter vinder frem. Giganter samarbejder om mobil innovation. Mobiltelefon afbrød koncert.

Orange truer TDC's britiske lavprissatsning

Verdens største mobilselskab og nummer to i Storbritannien, Orange, er klar til at gå langt i kampen mod, at TDC bruger farven orange i sit nye lavprisselskab Easymobile. Orange er både Easy-gruppens og Oranges kendetegn, men Orange mener, at selskabet har bundet farven sammen med mobiltelefoner. De to selskaber forhandler dog stadig om brugen af den omstridte farve. Easymobile lanceres i Storbritannien til marts. (Børsen)

Bestyrelsen klar i Live Networks

Den nye bestyrelse er klar i selskabet Live Networks Holding, som opstod, da svenske Live Networks International i september blev solgt for en værdi på mellem 150 og 200 millioner kroner til det danske selskab Nordisk Industripartner. David Beredsford Love bliver bestyrelsesformand, mens Simon John Denton bliver næstformand. Med i bestyrelsen er også administrende direktør Kastro Khatib og en af de store aktionærer og tidligere administrerende direktør Lars H. Christensen. Live Networks satser på at blive Nordens største videobutik på nettet. (Børsen)

Telia klar med fastpristelefoni til erhverv

Teleselskabet Telia er som det første selskab klar til også at tilbyde ubegrænset fastnettelefoni, såkaldt flatrate, til dansk erhvervsliv. Kunderne skal med produktet betale 169 kroner om måneden i abonnement, hvorefter de kan ringe ubegrænset til andre fastnettelefoner. Hvis kunden taler mere end 60 minutter ad gangen, koster det 10 øre per minut. Flere teleselskaber tilbyder allerede i dag flatrate til private kunder. (Børsen, Berlingske Tidende)

Robotter vinder frem

Der indgår en robot i hver anden ordre til Nordborg-selskabet Pehama Production, hvor det for få år siden blot var i hver tiende ordre. Virksomheden udvikler specialmaskiner dedikeret til en specifik opgave i en produktionsvirksomhed, og det koster typisk i underkanten af en halv million kroner at få en robot-løsning, mindre end tidligere. Ifølge salgs- og marketingchef Lars Østergaard skyldes de faldende priser billigere hardware og meget hurtigere og lettere programmering. Pehama har 40 medarbejdere og venter at nå et salg på 40 millioner kroner og et resultat før skat på omkring to millioner kroner i 2004. (Børsen)

Giganter samarbejder om mobil innovation

Med DR Interaktiv, TDC, IT-Universitetet og Danmarks Designskole som hovedkræfter skal samarbejdet Det Mobile Ungdomslaboratorium give nye kræfter til danske mobilprojekter. Partnerskabet er et delprojekt under Crossroads Copenhagen, og TDC og DR lægger i alt 600.000 kroner per år i to år. Beløbet går først og fremmest til at aflønne projektleder Kasper Kofod fra Learning Lab. Med placering på IT-Universitetet skal han arrangere fire workshops årligt, hvor eksperter mødes og diskuterer, hvad mobiltelefonen kan bruges til af den primære målgruppe, unge mellem 15 og 24 år. Hvis ideerne er gode, får folk en penge og en måned til at gøre dem færdige. (Børsen)

Mobiltelefon afbrød koncert

En tændt mobiltelefon førte lørdag til en afbrydelse i Radiohusets Koncertsal. Dirigenten, franske Marc Soustrot, afbrød Ravels balletpartitur "Daphnis og Chloé", da en mobiltelefon ringede. Først, da den var slukket, fortsatte han med at instruere orkestret, dog nogle takter fra før de blev forstyrret. (Morgenavisen Jyllands-Posten)




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere