Sonofon i fremgang før fyringsrunde

Det lykkedes mobilselskabet Sonofon at vinde 51.000 nye kunder og øge indtjeningen i det seneste kvartal. Det kniber dog stadig med at få fuld gevinst af de nye kunder hos Sonofon, der netop har fået ny direktør og er på vej igennem en større fyringsrunde.

Efter et stort dyk i indtjeningen i det forrige kvartal er der igen en smule fremgang at spore hos mobilselskabet Sonofon, der i det seneste kvartal fik 51.000 nye egne kunder. Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

De nye kunder var med til at sikre både en øget omsætning og indtjening, som dog stadig halter efter tidligere tiders resultater fra Sonofon.

I alt øgede Sonofon i tredje kvartal i år omsætningen til 1,14 milliarder kroner, hvilket svarer til en stigning i forhold til de foregående kvartaler.

Forbedrer overskuddet

Også overskuddet før renter og afskrivningen gik frem til 229 millioner kroner. Det er en forbedring i forhold til kvartalet før, men stadigt dårligere end samme kvartal sidste år.

Den hårde priskonkurrence på det danske telemarked bliver altså ved med at presse Sonofon på indtjeningen trods fremgangen i antallet af kunder.

Kvartalsregnskabet er det første regnskab fra den nye topchef Steen Jespersen, der trådte til, da Tage Reinert forlod mobilselskabet midt i september.

En af Steen Jespersens første opgaver var at stå i spidsen for en fyringsrunde i begyndelsen af denne måned, hvor 62 medarbejdere blev fyret som led i en større nordisk sparerunde.

Netop nedskæringerne og norske Telenors ejerskab af Sonofon gør, at Steen Jespersen trods den pressede indtjening ser muligheder i fremtiden, fordi Sonofon kan øge effektiviteten.

- Samtidig er vi kommet langt med udviklingen af vores nordiske organisation i Telenor-koncernen, som vil gøre os endnu mere effektive og sikre stor gennemslagskraft også på produkt- og tjenestesiden, udtaler Steen Jespersen.

Sonofon har nu 1.263.000 egne mobilkunder, hvilket betyder, at selskabet fortsat risikerer at falde ned som det tredje største mobilselskab i Danmark, når fusionen mellem Telia og Orange er gennemført.

Hertil kommer dog, at Sonofon også har 185.000 mobilkunder gennem CBB Mobil, som blev købt i april.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere