Barsk begyndelse for ny dansk pc-messe

Det er en kamp op af bakke for Viborg-firmaerne PRC Data og Itbutikken, der allerede om knap tre uger forventer op mod 20.000 besøgende til Dansk Computermesse i Hellerup. Mange distributører tøver med opbakning til de kontroversielle bagmænd, som alligevel håber på succes.

Det er ikke let arbejde at banke en helt ny computermesse op, når ambitionen er, at den skal fungere som et nyt bud på tidligere tiders store danske it-messer som for eksempel Kontor & Data.

Sådan er den barske hverdag imidlertid for arrangørerne bag Dansk Computermesse, der løber af stabelen allerede om knap tre uger i Tuborgs gamle tappehaller i Hellerup.

- Det har været utroligt tungt i en periode indtil der gik hul på bylden for en uge siden. Det er svært at banke i gang og koster mange ressourcer, fortæller administrerende direktør Ivan Tyrsted fra PRC Data, der er en af de to initiativtagere.

Den anden initiativtager er Itbutikken. Til sammen håber de to onlineforhandlere at kunne modtage op mod 20.000 besøgende og 60 stande på messen.

Tvivl om deltagerantal

En deltagerliste på messens hjemmeside viser knap tre uger før messen en status på 58 navne, men flere af de nævnte deltagere afviser, at de stiller op med egen stand.

- Jeg har aldrig lovet at komme til messen, så jeg blev chokeret, da jeg så Abits navn på den liste. Problemet er, at invitationen kom med meget kort varsel, så det er ikke indgået i vores planer, siger Larry Wu, Abits salgsansvarlige for Skandinavien.

Computerworld Online har også talt med AMD. Selskabet vil på et tidspunkt være at træffe på messen, men ikke have egen stand, selvom AMD er meget ivrig efter at komme ud i verden og møde slutbrugerne.

- Vi kommer ikke til at have vores egen stand. Vi er kun ganske få folk, der arbejder med vores pc-produkter fra vores kontor i Stockholm, så det er et spørgsmål om ressourcer, siger den salgsansvarlige for Norden, Thomas Stenberg.

AMD er ikke alene om at se værdien i en mulighed for at møde slutbrugerne.

- Det er en god ide at få en slutbrugermesse, for det har vi manglet siden Kontor & Data, siger direktør Hans Riber fra Epson Danmark.

Har tidligere skabt kaos

Dansk Computermesse er kontroversiel, fordi den kommer ganske kort tid efter, at it-forhandleren Midt-Data afholdt en større messe i Viborg.

Her skabte PRC Data og Itbutikken kaos ved at etablere en konkurrerende messe lige over for Midt-Datas messe, men den sag er nu ude verden, mener de to, selvom Midt-Data ikke vil være at finde på Dansk Computermesse.

- Vi rakte hånden frem og spurgte, om han (Allan Carøe Sørensen, direktør for Midt-Data, red.) ikke ville være med, men det ville han ikke, siger Ivan Tyrsted.

Udstiller melder fra

Konflikten har dog fået en udstiller til at melde fra, da distributøren GS Scandinavia, der er enedistributør af Altec Lansing i Danmark, efter nærmere omtanke har meldt fra til Dansk Computermesse.

- Vi føler, at der har været en del mudderkastning med den oprindelige messe. Det er useriøst, og den fight mellem virksomhederne er nede på et niveau, der er meget lavt, mener GS Scandinavias direktør, Erik Scibsbye.

Konflikten har dog ikke holdt en lang række leverandører og distributører af it-udstyr fra at melde sig til Dansk Computermesse, heriblandt lydkortproducenten Creative, som også var med på Midt-Datas messe i Viborg.

- Den blev smadret lidt, fordi Itbutikken lavede messen ved siden af. Men ellers var vi godt tilfredse med at være med, siger Lars Windig, ansvarlig for salget i Danmark.

Han så dog gerne, at hele branchen bakkede op om Dansk Computermesse, hvor Creative blandt andet planlægger at fremvise sine nyeste webcams, MP3-afspillere og lydkort.

- Vi synes, det kunne være sjovest, hvis vores kollegaer i branchen også ville troppe op til den nye messe, siger Lars Windig.

Dobbelt takst for leverandører

Han er samtidig utilfreds med, at leverandører skal betale 20.000 kroner for en stand, mens forhandlere kan slippe med det halve på messen, hvor der også vil være masser af udstyr til salg.

Trods flere deltageres lidt modstridende følelser håber Ivan Tyrsted fra PRC Data selvfølgelig på en succes, for kun en gentagelse af messen næste år kan være med til at hive initiativtagernes investering hjem igen.

- Det er en investering for både os og Itbutikken. Hvis vi ikke kan gentage det, så håber vi, at publikum i det mindste bliver rigtigt glade. Men der er ingen tvivl, om at nogle firmaer synes, vi er ude med for kort varsel, siger Ivan Tyrsted.

Der er gratis adgang til messen, som finder sted fra den 12. til den 14. november.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere