Jyske amter langt bagude på bredbånd

Bornholm og Midt- og Vestjylland halser voldsomt efter resten af landet på bredbåndsforbindelser, viser en ny kortlægning fra IT- og Telestyrelsen. Tallene får Helge Sander til på ny at erklære sin støtte til lokale bredbåndsinitiativer.

Bredbåndsforbindelser til internettet fortsætter med at vinde indpas i danskernes hjem, men der er store regionale forskelle, viser en kortlægning fra IT- og Telestyrelsen.

Hvor udbredelsen af bredbånd er oppe på mere end 50 procent i blandt andet Skanderborg, Glostrup og Hvidovre, kniber det med virksomheder og indbyggere på Bornholm og i Midt- og Vestjylland.

Kortlægningen viser nemlig, at Bornholms Regionskommune, Viborg Amt og Ringkøbing Amt har den laveste udbredelse af hurtigt internet via ADSL-forbindelser og kabelmodem.

Sander støtter el-selskaber

De tal får videnskabsminister Helge Sander (V) til på ny at give sin støtte til lokale elselskaber, der over det næste årti vil skyde milliarder af kroner i at skabe deres egen infrastruktur til bredbånd.

Videnskabsministeren mener, at bredbånd spiller en stor betydning, når der skal skabes vækst, arbejdspladser og eksportmuligheder.

- Derfor er det godt med den række af lokale og regionale bredbåndsinitiativer, der er taget rundt omkring i landet for at stimulere bredbåndsudviklingen yderligere, udtaler Helge Sander i forbindelse med kortlægningen.

Den viser, at henholdsvis 23 og 25 procent af virksomheder og husstande i Viborg og Ringkøbing Amt har en bredbåndsforbindelse til internettet, mens bredbånd i landets spydspids Københavns Amt er nået ud til 43 procent.

Midt-Vest Bredbånd på vej
Kortlægningen er dermed perfekt timet for 10 midt- og vestjyske elselskaber, der i dag holder stiftende generalforsamling for samarbejdet Midt-Vest Bredbånd, der vil bruge omkring en milliard kroner på at skabe Danmarks største superbredbåndsnetværk.

Trods de regionale forskelle ligger Danmark fortsat helt i front på verdensplan, når det kommer til udbredelsen af bredbåndsforbindelser til indbyggerne.

World Broadband Statistics viser ifølge IT- og Telestyrelsen, at Danmark med 17 bredbåndsforbindelser per 100 indbyggere kun er overgået af Hong Kong og Sydkorea.

Relevante links

http://www.itst.dk/static/bredbaand/index.htm" target="_blank">IT- og Telestyrelsens kortlægning af bredbånd i Danmark




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere