Udbydere: Helge Sander får sit spamfilter

Videnskabsminister Helge Sander (V) bad før sommeren de danske internetudbydere om at tage ansvaret for at rydde op i spamdyngerne hos de danske internetbrugere. Nu er de største danske udbydere parat til at opfylde ministerens ønske.

Videnskabsminister Helge Sander (V) får sit ønske opfyldt. De danske internetudbydere har allerede eller er på vej til at indføre centrale spam- og virusfiltre for alle private internetkunder.

Helge Sander efterlyste i juni i år, at internetudbyderne påtog sig et større ansvar for at beskytte den enkelte borger på internettet mod spam og virus.

Nu er flertallet af de danske internetudbydere klar til at følge ministerens ønske.

Telia står alene

TDC har indført automatisk filtrering af e-mail for alle selskabets mailkunder. Tiscali afprøver i øjeblikket et centralt system, og hos Cybercity forventer man at være klar efter årsskiftet.

Hos svenskejede Tele2 har man fået overført omkring 80 procent af brugerne til et nyt postsystem, som også filtrerer spam og virus fra.

Telia Stofa tilbyder virusscanning som et tillæg til abonnementet og har som den eneste af de store udbydere ingen planer om at gøre tjenestem til en automatisk del af produktet.

Hos Telia Stofa er holdningen, at det er brugerne selv, som må vælge, om de ønsker at anvende de sikkerhedsprodukter selskabet stiller til rådighed.

Stadig brugerens ansvar

De øvrige internetudbyderne er enige i, at den enkelte bruger stadig har det endelige ansvar for at beskytte sig selv.

- Vi kan hjælpe brugerne, men der vil stadig være tilfælde, hvor folk downloader og åbner filer, uanset hvad vi gør, siger direktør Serge Lupas fra Tiscali.

Han bakkes op af teknisk direktør Jesper Hansen fra Cybercity.

- Det er vigtigt, at den enkelte forbruger tager stilling til, om det er en opgave, vi skal løse for dem. Det er derfor også vigtigt, at vi som udbyder evner at forklare folk, hvad vi beskytter og ikke beskytter dem mod, siger han.

Viagra-mails ikke spam for alle

Tiscali og Cybercity tilbyder i forvejen individuelle sikkerhedsforanstaltninger til brugerne, som kan vælge at få firewall-beskyttelse og antivirus med som en tillægsydelse til abonnementet. Også TDC sælger sikkerhedsprodukter.

Selvom Tele2 nu stort set har flyttet samtlige kunder over på et nye postsystem, så bliver det centrale filter suppleret med et ekstra filter, som brugerne selv kan konfigurere.

Det centrale filter snupper omkring 70 procent af spammails, men med det ekstra filter kan kunderne skrue op og ned for de kriterier, der vurderer, om en mail er spam.

- Det kan jo være relevant at tillade e-mails om Viagra at slippe i gennem filteret, hvis du arbejder i medicinalindustrien for Pfizer, siger markedsdirektør Thomas Nistrup fra Tele2.

Også de øvrige udbydere vil fortsat tilbyde individuelle sikkerhedsløsninger til kunderne, fordi kunderne også har forskellige behov. Derfor vil blandt andet Cybercity gøre det muligt for kunderne at slå det centrale filter fra, hvis kunderne hellere vil beskytte sig på en anden måde.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere