Microsoft dropper fælles login for hele nettet

Ambitionerne er droslet net for Microsofts id-tjeneste Passport, som softwaregiganten ikke længere ser som et fælles login-system for hele nettet. Samtidig er IBM trådt ind i Liberty Alliance, der som et modtræk til Microsoft har skabt sine egne standarder.

Planen om ét fælles system til at identificere brugere på hele nettet er nu officielt opgivet af Microsoft, efter at jobtjenesten Monster.com har droppet Microsofts id-tjeneste Passport.

Tjenesten blev ellers set af Microsoft som en mulighed for, at internetbrugere over hele verden kun skulle have én profil og et kodeord, uanset hvilken tjeneste de ville logge ind på.

Microsoft har dog haft svært ved at få eksterne partnere til at gå med i tjenesten, fordi de var lunkne ved ideen om at overlade adgangen til deres website til Microsoft.

Den Europæiske Union stillede sig samtidig kritisk over for Passport, blandt andet fordi enkelte parlamentarikere frygtede, at brugere ville blive udelukket fra tjenester på hele nettet, hvis de ikke ville acceptere Microsofts system.

Ambitionen om et fælles login-system for hele nettet er nu officielt erstattet af planer om, at Passport kun skal bruges til Microsofts egne internettjenester og tætte samarbejdspartnere.

Passport bruges i dag til blandt andet Microsofts beskedtjeneste Messenger og e-mail-tjenesten Hotmail.

Microsoft har dog i det stille gennem længere tid skåret ned på Passport, og en betalingsfunktion blev således fjernet allerede i marts 2003.

Softwaregiganten overtog Passport-teknologien, da selskabet Firefly Technologies blev købt i 1998.

Samtidig med Microsofts tilbagetog har den konkurrerende tjeneste Liberty Alliance fået ekstra opbakning, da verdens største it-selskab IBM er trådt ind i samarbejdet.

Liberty Alliance blev etableret i 2001 som et modtræk til Microsofts Passport, men med en ide om, at identifikationen ikke skulle være centraliseret.

Alliancen har i stedet udarbejdet fælles standarder for identifikationsstyring i web-services, som IBM nu planlægger at bruge i selskabets Tivoli-software.

Microsoft siger, at selskabet overvejer også at slutte sig til Liberty Alliance, men har endnu ikke gjort det.




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere