Græsk totalforbud mod spil for EF-domstol

EU-kommissionen vil tvinge Grækenland til at ophæve en lov, som forbyder grækerne alle former for spillemaskiner i hjemmet. Loven rammer også computerspil og mobiltelefoner, og det overtræder EU's grundlov om varernes frie bevægelighed, mener kommissionen.

Mens danskere valfarter til Grækenland for at nyde solen og det gode vejr, så vil grækerne faktisk hellere sidde indenfor og spille computerspil.

Men det må de ikke, mener den græske regering, som i 2002 fik vedtaget en lov, der forbyder alle former for spil i hjemmet.

Nu kommer EU imidlertid spil-hungrende grækere til hjælp.

Torsdag besluttede EU-kommissionen, at Grækenland skal stå skoleret i EU's højeste domstol. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Alle spillemaskiner forbudt

Det græske forbud omfatter alle former for spil lige fra enarmede tyveknægte til børnenes Gameboy. Forbuddet blev indført for at sætte en stopper for illegalt hasardspil, men loven ramte mere bredt, end EU vil gå med til.

- Sådan som loven er udformet, betyder det i teorien, at det er forbudt at spille Tetris på din mobiltelefon derhjemme, siger talsmand Jonathan Todd fra EU-kommissionen til Reuters.

EU advarede allerede i april i år Grækenland om, at landet kunne ende for domstolen, hvis ikke loven blev trukket tilbage eller ændret. Det krav har Grækenland ikke levet op til, og derfor bliver det nu op til dommerne at afgøre, om grækerne må tæve hinanden i Tekken.

Ifølge Reuters vil EU-kommissionen basere sagen på en af EU's fundamentale grundlove. Den mener, at Grækenland med loven stiller hindringer i vejen for varernes frie bevægelighed inden for EU.

Samtidig forhindrer spilleforbudet firmaer i EU at tjene penge på at levere tjenester, reparation og andre serviceydelser til de græske computerspillere.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere