20-årig taget for spionage mod Ericsson

En blot 20-årig mand fra Ungarn er blevet fanget af det svenske sikkerhedspoliti. Han menes at stå bag tyveri af vitale informationer om Ericssons mobiltelefonsystem. Efter at have hacket sig ind på Ericssons servere forsøgte den unge mand at sælge informationerne til højestbydende.

Industrispionage er ikke kun blå briller, mikrofilm og lange nætter i selskab med kopimaskinen. En blot 20-årig ungarer har hacket sig ind på den svenske teleudstyrsproducent Ericssons hemmeligste servere. Det skriver den svenske avis Expressen.

Det svenske sikkerhedspoliti Säpo har gennem længere tid haft den 20-årige mand under overvågning, inden politifolk slog til og fredag anholdt manden i det sydlige Sverige.

- Det lykkedes ham at stjæle vitale informationer om Ericssons mobiltelefonsystem, oplyser en kilde i politiet til Expressen.

Avisen har opsporet den unge mands bekendte i Ungarn, som betegner den 20-årige som et computergeni. De fastholder desuden, at hackeren har arbejdet på eget initiativ og ikke for en konkurrent eller et fremmed land.

Videofilmet af agenter

Indbruddene i Ericssons systemer er sket siden oktober 2002 og frem til juli i år. Efter at have hacket sig ind i systemerne, forsøgte han at sælge informationerne.

Ericssons sikkerhedsafdeling fik nys om, hvad der foregik, og slog alarm til Säpo.

Det svenske sikkerhedspoliti har ifølge Expressen videooptagelser af den 20-årige, hvor han mødes med politiagenter, som udgiver sig for at være potentielle købere af de stjålne informationer.

Den 20-årige sidder nu varetægtsfængslet i Sverige, hvor han er sigtet for grov industrispionage.

Det er ikke første gang, at Ericsson har haft problemer med industrispioner. I juni 2003 blev tre tidligere Ericsson-ansatte idømt fængselsstraffe for industrispionage mod virksomheden. Hovedmanden, en den gang 46-årig svensk mand, blev idømt i alt otte års fængsel.




IT-JOB

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Generalist til PMO

Saab Danmark A/S

Senior Software Developer

Queue-it ApS

Team Lead Engineering
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere