Peoplesoft-direktør fyret af bestyrelsen

Bestyrelsen i amerikanske Peoplesoft har afskediget selskabets direktør, Craig Conway. Bestyrelsen havde ikke længere tillid til hans evner til at lede selskabet. Derfor indtræder nu stifter og bestyrelsesformand David Duffield som øverstkommanderende i et nyt leder-trekløver.

Bestyrelsen i amerikanske Peoplesoft har fyret selskabets øverste direktør, Craig Conway, med omgående virkning. Som afløser er udnævnt selskabets stifter David Duffield.

Han har tidligere siddet på posten som administrerende direktør i Peoplesoft og som formand for bestyrelsen, en post han ligeledes beholder.

- Jeg vil lægge vægt på de kerneværdier, som selskabet blev grundlagt på. Vi skal fokusere på teknologisk innovation, ihærdig betjening af vores kunder og en fornyet indsats på at gøre Peoplesoft til en god arbejdsplads, udtaler David Duffield i en pressemeddelelse fra Peoplesoft.

Peoplesoft har gennem det seneste knap halvandet års tid været inde i et voldsomt stormvejr, efter konkurrenten Oracle har forsøgt at overtage selskabet gennem stadigt voksende købstilbud.

Bestyrelsen valgte at give Craig Conway sparket på grund af manglende tiltro til hans evner til at lede selskabet.

De evner er bestyrelsen til gengæld overbevist om, at David Duffield besidder.

Han kommer dog ikke til at sidde helt alene på chefposten. Med sig i et trekløver får han Peoplesofts økonomidirektør Kevin Parker, samt chefen for selskabets forretning i USA, Phil Wilmington.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere