Domænenævn: DSB har krav på udogse.dk

En mand fra Brøndby skal aflevere domænenavnet udogse.dk til DSB. Jernbaneselskabet har siden 1939 brugt "ud og se" som slogan og har i 24 år udgivet et magasin med navnet Ud & Se. Derfor er sagen klar for Klagenævnet for Domænenavne.

Siden 1939 har det været DSB, danskerne har tænkt på, når de skulle "ud og se". Nu kommer de også til at kunne gøre det på internettet, efter Klagenævnet for Domænenavne har afgjort, at domænenavnet udogse.dk skal afleveres til DSB.

En privatperson fra Brøndby registrerede i februar 2000 domænenavnet udogse.dk.

Han forklarer i sit svar til klagenævnet, at han vil oprette en virksomhed, hvor udogse.dk skulle være en virtuel verden, hvor man fra sin pc kunne bevæge sig "ud og se" andre mennesker.

Den forklaring åd klagenævnet imidlertid ikke.

DSB's motto i mange år

I stedet får DSB medhold på baggrund af markedsføringsloven omkring god markedsføringsskik og forveksling af forretningskendetegn.

I dette tilfælde navnet Ud og Se.

I 1980 fik DSB's magasin til de togrejsende dette navn. Selvom DSB i 1984 ændrede stavemåden til Ud & Se, mener klagenævnet ikke, at der er tilstrækkelig stor forskel på de to stavemåder til, at manden fra Brøndby kan beholde domænenavnet.

Faktisk skød han sig selv i foden ved at forklare over for klagenævnet, at han havde tænkt sig at bruge domænenavnet i erhvervsøjemed.

Dermed fik han selv bragt markedsføringsloven på banen, hvilket gjorde sagen klokkeklar for nævnet.

I sin afgørelse understreger nævnet dog også, at manden utvivlsomt kendte DSB's blad, da han registrerede domænenavnet.

Da der er tale om et magasin med et oplag på omkring en kvart million eksemplarer, er det i nævnets øjne sandsynligt, at han ville forsøge at drage fordel af DSB's renomme og kundekreds.

Relevant link

Klagenævnets afgørelse (PDF)




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere