Ny dansker på TDC's toppost i Tyskland

TDC har ansat 33-årige Christian Winther som ny administrerende direktør for TDC's tyske mobilselskab Talkline. Han har tidligere arbejdet otte år for TDC, men har de seneste to år kæmpet med at vende et stort minus til plus i den tyske bredbåndsleverandør Easynet.

33-årige Christian Winther overtager chefposten for TDC's tyske datterselskab Talkline efter Henning Vest, som i stedet skal koncentrere sig om TDC's satsning på at brede Telmore-konceptet ud i europæiske 12 lande.

Christian Winther har tidligere arbejdet for TDC i otte år, men blev for to år siden headhuntet til at vende forretningen for det tyske selskab Easynet, der sælger bredbåndsløsninger til erhvervslivet.

Udfordringen bliver en helt anden hos Talkline, der har omkring 1.000 ansatte og 2,3 millioner mobilkunder.

- Jeg kommer fra en virksomhed, hvor der var brug for at slå to relativt nødlidende virksomheder sammen og få en god forretning ud af dem. Med Talkline er der tale om en virksomhed, der kører rigtigt godt og som jeg skal få til at køre endnu bedre, siger Christian Winther.

Kunder skal fastholdes

Det lykkedes ham med egne ord at vende Easynet fra et meget stort underskud til et pænt, lille overskud.

Hos Talkline handler det i stedet om at fastholde kunderne og kæmpe mod en generel udvikling, hvor den gennemsnitlige omsætning per kunde er på vej nedad.

- Generelt kan man sige om det tyske mobilmarked, at det er stærkt konkurrencepræget, og kunsten bliver at tiltrække og fastholde de kunder med en høj omsætning, fortæller Christian Winther.

Han er glad for at være tilbage i TDC, selvom de to år væk fra selskabet har været med til at give ham et nyt syn på tingene.

Taber indtægter på erotik

- Den ledelsesmæssige erfaring, man får i at komme igennem det, jeg lige har været, giver en ro og et overblik til et føre en virksomhed med de udfordringer, Talkline står over, mener Christian Winther.

En af udfordringerne bliver blandt andet at kompensere for tabte indtægter på erotiske mobiltjenester og internetportaler.

Det tyske marked for erotiske tjenester er kollapset, og det lykkedes kun for TDC at fastholde omsætningen i Talkline på 1,7 milliarder kroner i det seneste kvartal takket være en massiv fremgang på resten af forretningsområderne.

Christian Winther vil ligesom hidtil blive boende i Århus, selvom han arbejder i Tyskland.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere