Sonofon sejles agterud af Telia-Orange

Tilbagegang i mobilselskabet Sonofon betyder, at Telia og Orange tilsammen overhaler selskabet som det største i Danmark efter dominerende TDC. Både Sonofon og dets discount-selskab CBB Mobil har mistet kunder i første halvår af 2004.

Udfordringerne er store for Sonofon, der er Danmarks næststørste mobilselskab - så længe det varer.

Den seneste halvårsopgørelse fra IT- og Telestyrelsen viser nemlig, at Telia og Orange tilsammen vil have flere kunder end Sonofon, når de to selskaber i næste måned forventes at slå deres danske afdelinger sammen.

Ved udgangen af juni havde Sonofon 1,03 million mobilkunder, mens Telia og Orange til sammen havde 1,08 million kunder.

Det betyder, at Sonofon med sammenlægningen bliver stødt fra den andenplads, som selskabet har siddet solidt på i flere år - kun overgået af dominerende TDC.

Svære tider i møde

Sonofon mistede for to uger siden sin danske topchef, Tage Reinert, og selskabet skal fremover styres af Steen Jespersen, der har været salgs- og marketingdirektør i Sonofon siden januar 2003.

Teleanalytiker Torben Rune fra firmaet Netplan er ikke i tvivl om, at Sonofon går svære tider i møde.

- Der er ingen tvivl om, at Sonofons position på det danske marked er trængt af konkurrencen, siger han.

Ifølge ham er problemet især, at Sonofon har valgt at satse ensidigt på mobiltelefoni.

- Sonofon lider lidt af det problem, at man ikke rigtigt har fået gang i andet end mobilmarkedet. Det svier nu, hvor vi ser en meget kraftig interesse blandt de store erhvervskunder efter løsninger, som går på tværs af teknologier, siger Torben Rune.

Fremgang - trods tilbagegang

Hos Sonofon ser man dog ikke så sort på tallene, selvom selskabet i første halvår af 2004 tabte danske markedsandele.

- Det er korrekt, at vi har tabt markedsandele, når man kigger på hele første halvår. Første kvartal var ikke godt for Sonofon, men derfra er det vendt. Vi har øget kundebasen i andet kvartal, siger marketingdirektør Peter Berg.

Han peger især på, at Sonofons kunder ringer forholdsvist meget. På det punkt fører Sonofon fortsat pænt foran et samlet Telia-Orange.

Alligevel erkender Peter Berg, at mobilselskabet står overfor en stor udfordring, når Telia og Orange slås sammen til et selskab.

- Hvor vi før havde én væsentlig konkurrent, som var TDC, så har vi nu to væsentlige konkurrenter. Vi kommer fremover til at skulle holde et vågent øje med vores kollegaer i Telia, siger Peter Berg.

Lavprisselskab halter

Sonofon må samtidig erkende, at CBB Mobil - som Sonofon købte i april - ikke kan følge med konkurrenterne på lavpristelefoni.

Ligesom Sonofon er CBB Mobil gået en smule tilbage i første halvår af 2004, mens den største konkurrent Telmore har fortsat sin store vækst.

- Det må være en meget alvorlig bet for Sonofon. Det, som i virkeligheden er gået galt, er, at CBB ikke i samme grad som Telmore har formået at slå sit navn og brand fast, mener Torben Rune.

Sonofon har dog stadigt flere kunder end Telia og Orange tilsammen, hvis CBB Mobils 184.000 kunder tælles med.

Ingen af selskaberne kommer imidlertid i nærheden af TDC, som har knap 1,6 millioner mobilkunder. Hertil kommer en halv million mobilkunder i datterselskabet Telmore.

Relevante links

IT- og Telestyrelsens telestatistik - 1. halvår 2004




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere