København sender gigantordre til Topnordic

It-forhandleren Topnordic har vundet et EU-udbud om at levere it-udstyr til Københavns Kommune for et tre-cifret millionbeløb. Aftalen betyder, at de forskellige forvaltninger i kommunen fremover kommer til at samarbejde om it-indkøb.

Det blev Danmarks største it-forhandler og systemintegrator Topnordic, der trak det længste strå i kampen om at levere it-udstyr for et tre-cifret millionbeløb til Københavns Kommune.

Aftalen er en rammeaftale, som løber over de næste tre år, og Topnordic måtte blandt andet slå Atea og Dell af banen for at vinde EU-udbuddet.

Den nye aftale giver samtidig en ny måde at handle it-udstyr på i Københavns Kommune, der dropper at købe igennem Statens og Kommunernes Indkøbs Service (SKI).

- Der er ingen tvivl om, at vi har lavet den her aftale, fordi vi mener, at vi får bedre aftalevilkår i form af pris, service og leveringsbetingelser, end hvis vi gik med i SKI, siger projektansvarlig Stig Odoom fra Københavns Kommune.

Indkøb på tværs

Københavns Amt foretog samme manøvre i sidste måned, da selskabet valgte et EU-udbud frem for SKI-aftalen. Her var Topnordic en af tre vindere.

Begge steder er argumentet, at de kan bruge deres størrelse til at opnå en bedre aftale, end det er muligt gennem SKI.

Først og fremmest gælder det for Københavns Kommune dog, at den nye aftale giver en bedre mulighed for samarbejde om indkøb på tværs af forvaltningerne.

- Vi har fravalgt SKI, fordi vi skal have forankret aftalen. SKI har den svaghed, at den skal tilgodese alles behov. Her har vi haft muligheden for at skræddersy aftalen, så det lever op til vores forvaltningernes behov, siger Stig Odoom.

Han lægger vægt på, at SKI ikke generelt er nogen dårlig indkøbsform, og at den passer godt til mindre kommuner eller mindre komplicerede varer.

Kvartalsvise fællesindkøb

Til forskel fra før vil de forskellige forvaltninger i Københavns Kommune fremover sætte sig sammen hvert kvartal for at diskutere kommende it-køb, inden de sender en samlet ordre til Topnordic.

Aftalen er en fjer i hatten hos Topnordic, der ser den som en døråbner til de kommende kommunesammenlægninger, hvor forhandleren håber yderligere at få forretningen til at vokse.

- Det er en meget vigtig ordre for os, som vi er utroligt glade for, specielt i forbindelse med alle de kommunesammenlægninger, der kommer. Det er jo sådan set syv store forvaltninger i København, der slår sig sammen, siger Claus Hougesen, administrerende direktør for Topnordic.

Han ser specielt aftalen som en succes for den strategi, Topnordic lagde for fem år siden, hvor det blev besluttet at sætte strøm til alle processer.

Det betyder blandt andet, at it-forhandleren i dag har et e-handelskatalog på den Offentlige Indkøbsportal (DOIP), der giver adgang til over 40.000 varenumre.

- Det har været helt afgørende for kommunen, at den handlede med en partner, der var i stand til at integrere via den elektroniske indkøbsportal, så du får en ensartethed i tingene og sparer penge på processerne, siger Claus Hougesen.

Flere it-firmaer i reserve

Han forventer, at Topnordic med aftalen når en omsætning på mellem 1,6 og 1,7 milliarder kroner i år.

Gatetrade, der står bag DOIP, blev i juli solgt til samme investeringsselskab, som også er i ejerkredsen bag Topnordic.

Ud over aftalen med Topnordic har Københavns Kommune samtidig indgået backup-aftaler med Atea, Dell og Fujitsu Services, som fra tid til anden også vil modtage ordrer fra kommunen.

De aftaler er indgået som ren sikkerhed for, at kommunen altid vil være i stand til at modtage it-udstyr, uanset hvad der sker med forholdet til Topnordic.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere