Selvbetjening tredobler salg i dansk it-firma

Den danske softwarevirksomhed Resultmaker vil sælge sit online selvbetjenings-system til hele verden og har netop fået patentet, der kan gøre det muligt. Selskabet forventer i år at næsten tredoble omsætningen til 25 millioner kroner.

? Enten har vi et fantastisk forspring, eller også er der ikke andre, der kan se ideen i det. Vi tror på det første, siger Kaare Nørgaard, direktør i det danske softwarefirma Resultmaker, der overtog udviklingen af en del af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Virk-portal i foråret, efter IBM måtte give op.

Resultmaker har udviklet Onlinekonsulenten. Det et stykke software i form af en automatiseret guide, der kan hjælpe en borger eller en virksomhed, der henvender sig til det offentlige, gennem en langstrakt problemafdækning.

Onlinekonsulenten laver den elektroniske indberetning, mens den fører brugeren gennem processen ved at stille de relevante spørgsmål.

Et eksempel er virksomheder, der ansøger om E-mærket til deres hjemmeside. Her er det Onlinekonsulenten, der sørger for at guide ansøgeren igennem proceduren.

Men den kunne også hedde Onlineklinikeren, hvis det drejede sig om afdækningen af et sygdomsforløb eller Onlinearkitekten, når det handler om byggetilladelser.

Hurtig godkendelse

? Patentansøgningen gik rent igennem hos de amerikanske patentmyndigheder. Det er ret usædvanligt. Vi har et produkt, der gør os markedsledende på det her område. Onlinekonsulenten vil også kunne bruges i indførelsen af EPJ. Vi forhandler allerede med to stater, der ligger tæt på, siger Kaare Nørgaard uden at ville afsløre, hvilke lande det drejer sig om.

Hovedindtægtskilden for de 45 ansatte er leverancerne til den offentlige erhvervsportal Virk. Sidste år omsatte Resultmaker for ni millioner kroner. I år venter de at nå 25 millioner kroner.

Planen for udviklingen af Resultmaker, der startede for fire år siden med venturepenge fra Vækstfonden ? penge, der nu er betalt tilbage ? er, at gøre Virk til en god platform. På den måde får Resultmaker en solid kundecase at gå i ud verden med.

? Men Danmark er allerede et land, man kigger på, når vi taler digital forvaltning. En del af Virks trafik kommer fra udlandet, siger Kaare Nørgaard.

Han stiftede virksomheden i 2000 sammen med ti studiekammerater fra MBA-klassen på Handelshøjskolen. I dag er Resultmaker ejet af 14 personer.

Denne artikel stammer fra den trykte udgave af Computerworld




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere