Staten øremærker to milliarder til it

Staten trapper op på investeringer i informationsteknologi allerede til næste år, hvor der er øremærket to milliarder kroner i finanslovforslaget. Det viser en undersøgelse foretaget af Center for Digital Forvaltning.

I finanslovforslaget for 2005 er der afsat op mod to milliarder kroner til specificerede indkøb af informationsteknologi, viser en analyse, som Center for Digital Forvaltning (CEDI) har udarbejdet.

CEDI har gået de enkelte ministerområder igennem og fundet poster til it-projekter for i alt op mod fire milliarder kroner over de næste fire år fordelt på mere end 100 finanslovsposter.

Den større grad af specifikation i finansloven peger mod en optrapning af de statslige investeringer på it-området.

- Jeg ser det både som et øget fokus og som et signal om, at de samlede investeringer er stigende, siger analysechef Troels Andersen fra CEDI.

I alt bruger staten hvert år fem-seks milliarder kroner på it, men en stor del af dette beløb gemmer sig på finansloven som uspecificerede indkøb.

Troels Andersen fortæller, at der er vækst i såvel de specificerede beløb som antallet af konkrete projekter sammenlignet med finanslovforslaget fra sidste år.

- Samtidig kan vi se en interessant udvikling med nye initiativer på en række ministerområder, siger Troels Andersen.

Finanslovforslaget indeholdt også ekstra tilskud på tre milliarder kroner til regeringens meget omtalte nye Højteknolologifond, som via afkastet fra blandt andet olieudvinding i Nordsøen skal sikre penge til øget forskning.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere