Butikker sparer Dankort-millioner på datanet

Detailhandlen kan glide uden om millioner af kroner i opkaldsafgift til teleselskaberne ved at lade strømmen af dankorttransaktioner køre via et datanet i stedet for telefonnettet. Fakta-kæden undgår en millionomkostning ved at skifte, og leverandøren Song Networks forudser trecifret millionsalg på området.

En udskiftning at telefonnettet kan sænke omkostningerne betydeligt for de danske butikker, der ellers står over for en stor ekstraregning i forbindelse med en ny Dankort-lov.

Fra 1. januar 2005 ophører de økonomiske tilskud, der i dag gives til Dankort-transaktioner.

Det betyder, at butikkerne selv kommer til at betale en opkaldsafgift på 25 øre, hver gang en kunde betaler med Dankort.

Butikskæden Fakta er en af de store kæder, der for at undgå afgiften har valgt at køre deres Dankort-transaktioner via et datanet i stedet for telefonnettet.

- Cirka halvdelen af vore kunder betaler med Dankort, og med det antal kunder, vi har, ville vi skulle betale op mod 170.000 kroner om ugen ? svarende til knap ni millioner kroner om året ? hvis vi skulle betale 25 øre per transaktion, udtaler it-chef Lars Knudsen fra Fakta.

Kæmpe efterspørgsel

Song Networks, der leverer løsningen til Fakta, har allerede installeret sit net - et virtuelt privat netværk (VPN) baseret på IP-protokollen - i flere tusinde butikker. Song Networks har derudover en række butikskæder på bedding.

- Vi regner med at kunne nå en trecifret millionomsætning på området inden for et år, siger administrerende direktør Lars Netterstrøm.

Song Network har spenderet omkring en milliard kroner i et fibernetværk, der dækker hele landet, men skal i mange tilfælde leje sig ind på det rå kobber hos TDC det sidste stykke vej ud til kunden.

Netterstrøm vurderer, at der også er god økonomi for de mindre butikker i at skifte til datanet, så selv en selvstændig købmand kan skrotte telefonlinien.

- Der skal ikke mange butiksdiske med Dankort-terminaler på, førend det kan svare sig, siger Lars Netterstrøm.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere