Longhorn beskæres måske yderligere

En af de mest fundamentale ændringer i sikkerheden på Windows-platformen er nu i fare for at blive beskåret, hvis den skal nå med i næste Windows-version. For at undgå flere forsinkelser i den næste udgave af Windows, kaldet Longhorn, er Microsoft nødt til at skære ind til benet på sin nye sikkerhedsteknologi.

Microsoft kan blive tvunget til at skrue endnu længere ned for ambitionsblusset, hvis den næste udgave af selskabets styresystem skal nå markedet i 2006.

Ifølge nyhedstjenesten Cnet er styresystemets nye sikkerhedsfundament i fare for at blive skåret fra.

Det er den kontroversielle Next Generation Secure Computing Base, NGSCB, som nu ifølge Cnet næppe kommer med i det omfang, Microsoft først havde prædiket.

Det sker formentligt på grund af, at Microsoft ikke vil kunne nå at få teknologien gennemtestet og færdig inden lanceringen.

Strammer tøjlerne

Afløseren for Windows XP, som endnu lyder kodenavnet Longhorn, skal være klar i 2006.

Den tidsfrist så indtil for ganske nylig ud til at blive overskredet gevaldigt, men så strammede Microsoft tøjlerne i projektet.

Det betyder, at en lang række kerneteknologier i Longhorn formentligt ikke når med i den version, som Microsoft vil sende på markedet i 2006.

Det går blandt andet ud over Microsofts bud på et nyt filsystem, ligesom den nye grænseflade til Windows-udviklere måske ender med en beskæring eller først bliver tilføjet senere.

NGSCB skulle være Microsofts nye tiltag til at gøre Windows-platformen mere sikker. Det skal ske ved at adskille følsomme informationer som tastaturtryk og brugerlogins fra de øvrige områder af systemet.

Denne funktion vil Microsoft ifølge Cnet fortsat bevare. Men de vandtætte skotter vil nu bestå af Microsofts egen programkode, frem for at tredjepartsudviklere kan levere koden.

Microsoft fortsætter udviklingen på de forskellige dele af Longhorn, som er blevet forsinket blandt andet på grund af, at selskabet kom på overarbejde med den omfattende opdatering af Windows XP, Service Pack 2.

Relevant link

Microsoft om NGSCB




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere