Artikel top billede

(Foto: David Kahr / David Kahr)

Udenrigsministeriet indleder jagten efter ny tech-ambassadør

Udenrigminister Jeppe Kofoed (S) har besluttet at fortsætte det danske ‘tech-diplomati’ efter Casper Klynges afgang. Nu går jagten ind efter Danmarks nye tech-ambassadør. Jobbet bliver snart slået op.

Flere dage efter at Danmarks tech-ambassadør gennem flere år, Casper Klynge, havde sidste arbejdsdag i dansk tjeneste, har udenrigsminister Jeppe Kofoed (S) besluttet, at der skal udnævnes en ny ambassadør.

Ifølge Politiken har der ‘været usikkerhed’ om, hvorvidt Danmark overhovedet ville køre videre med det såkaldte tech-diplomati efter Casper Klynges afgang.

Han sagde for få dage siden farvel og tak til diplomatiet til fordel for en topstilling i Microsoft efter han for halvanden måned siden indleverede sin opsigelse.

Det kan du læse mere om her: Efter halvanden måneds tavshed: Casper Klynge har haft sidste arbejdsdag i dansk tjeneste og forladt Udenrigsministeriet

Det var oprindeligt den tidligere udenrigsminister Anders Samuelsens (LA) ide at udnævne verdens første tech-ambassadør.

Men resultaterne har været så gode, at Jeppe Kofoed altså nu vil videreføre arbejdet. Udenrigsministeriet vil nu slå jobbet op i løbet af nogle dage, hedder det.

“Vi har fået meget anerkendelse fra både lande og virksomheder. Det ligger mig meget på sinde, at vi bruger den stemme, Danmark har fået i kraft af vores tech-initiativ, til at være helt fremme for at sikre danske værdier i den teknologiske udvikling. Og det er kun blevet mere relevant i de tre år, der er gået. Tænk på, hvor meget tech-industrien betyder for den omkalfatring af vores liv, vores måde at være sammen på i verden, vi er vidne til,” siger Jeppe Kofoed til Politiken.

Han siger til avisen, at den kommende tech-ambassadør blandt andet vil få til opgave at fokusere på tech-kæmpernes skattebetalinger.

Computerworld besøgte i november Casper Klynge på tech-ambassadørens kontor i Silicon Valley.

Det kan du læse mere om her: Computerworld besøger Casper Klynge i San Francisco: "Du har stadigvæk en gruppe af virksomheder, som forsøger at tilsidesætte ethvert samfundsansvar"

Læs også:

Microsofts ansættelse af tech-ambassadør Casper Klynge sætter den danske stat i et dilemma

Fremtiden for posten som tech-ambassadør er endnu uvis efter Casper Klynges afgang: "Tech-dagsordenen vil også fremover være relevant"

Casper Klynge stopper som Danmarks tech-ambassadør: Skifter til topstilling i Microsoft




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere