1.200 busser i København klar med Tetra

Danmark har fået sin første store Tetra-installation, efter at mere end 1.200 busser i hovedstadsområdet er begyndt at køre med Tetra-radioer. Det færdige millionprojekt markerer udbygningen af et Tetra-mobilnetværk i hovedstadsområdet, hvor leverandøren Motorola nu skal på jagt efter nye kunder.

Motorola er klar til at gå på jagt efter flere kunder til sit Tetra-netværk i hovedstadsområdet, efter at installationen af Tetra-radioer i mere end 1.200 busser er afsluttet.

Projektet til en værdi af et tocifret millionbeløb har været et år undervejs samtidig med, at Motorola igennem selskabet Tetranet har opbygget et mobilnetværk baseret på Tetra-teknologien i København og omegn.

Over 1.000 busser under Hovedstadens Udviklingsråd skal nu teste Tetra-radioerne og -netværket, inden Motorola-selskabet om få uger er klar til at gå i kommerciel drift og tilbyde netværket til andre kunder.

Stærk tro på fremtiden

Her har Bo Wassberg, direktør for Tetranet, en stærk tro på fremtiden.

- Vi vil meget gerne tilbyde det til andre kunder, når det kommer så vidt, og vi har store forventninger. Vi har kunder, der står klar, og vi er ved at indgå aftaler med flere, siger han.

Tetra-teknologien har funktioner som gruppekald og prioritering, der passer til behovene for mobilkommunikation i blandt andet beredskabstjenester og transportsektoren.

Motorola ejer gennem selskabet Tetranet den danske licens til et Tetra-netværk på de frekvenser, der er sat af til beredskabstjenester i hele Europa.

Beredskabstjenesterne i Danmark har dog været langsommere end ventet til at tage teknologien til sig, selvom den vil kunne fjerne mange kommunikationsproblemer under store ulykker.

Satser på kommercielle kunder

Derfor er Motorola i første omgang nødt til at satse på det kommercielle marked for at skaffe kunder til Tetra-netværket. Selskabet har brugt et større to-cifret millionbeløb på at bygge sit netværk op i hovedstadsområdet, men vil lade udbygning andre steder i landet afhænge af behovene.

- Vi er klar til at fortsætte udrulningen til de steder, hvor kunderne efterspørger vores tjenester. Vi går ikke ud og sætter et netværk op, som folk ikke har brug for, eller laver dækning for dækningens skyld, siger Bo Wassberg.

Den anden af de to danske Tetra-licenser ejes af det sønderjyske selskab Tetrastar, der ejes af Sønderborg-millionæren Hans Damm. Han ejer også selskabet Damm Cellular Systems, der udvikler de basestationer, som bruges i Tetra-netværket.

Dem har Tetrastar indtil videre opstillet 25 af, så selskabets Tetra-netværk dækker Storkøbenhavn, store dele af Sjælland, Odense, en stor del af Fyn samt Århus amt, Aalborg, Kolding, Vejle og dele af Sønderjylland.

Første kunde i hus

Ifølge salgs- og markedschef Preben Rosentoft har Tetrastar fået sin første kunde i hus, selvom de sidste underskrifter stadigt mangler.

- Vi har kontakt til en hel del kunder, hvoraf flere er i testdrift, inden vi underskriver, siger han.

Modsat Motorolas Tetranet satser Tetrastar på at udbygge netværket først og skaffe kunderne bagefter. Selskabet har derfor udvalgt de 20 største byer i Danmark, hvor det nu er ved at planlægge opstillingen af basestationer.

Tetrastar forventer, at der skal omkring 50 basestationer op inden årets udgang for at dække de 40 procent af landet, som selskabet er forpligtet til i henhold til Tetra-licensen.

- Vi ruller fortsat ud, og vores strategi er, at for at få kunder på nettet, så skal man have dækning i området, siger Preben Rosentoft.

Konkurrence ikke vigtigt

Både Motorola og Tetrastar melder ud, at de to selskaber i første omgang ikke ser hinanden som store konkurrenter.

Derimod handler det om at få kunderne gjort opmærksomme på Tetra-teknologiens muligheder.

- Det har været så meget varm luft om Tetra i så mange år, og nu skal vi altså vise, at det er en realitet, og kunderne skal få en positiv oplevelse. Vi har en fælles interesse i at sparke det her i gang, mener Preben Rosentoft.

Samme melding kommer fra Motorola.

- Det er vigtigt, at vi begge to får sat i gang i markedet og får skabt behovet. Der kan være fordele hos begge udbydere, og så er det op til kunderne at træffe deres valg, siger Bo Wassberg.

Staten har meldt ud, at den tidligst er klar til at indføre mobile nødnet baseret på Tetra-teknologien i 2007.

Senest valgte en bred kreds af partier i Folketinget i forbindelse med forsvarsforliget at afsætte 15 millioner kroner til at analysere statens behov for et nyt landsdækkende radiokommunikationssystem.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere