It-formue rasler ned i investeringsforeninger

De danske investeringsforeninger fortsætter med at tabe penge på deres it-aktier, hvor den samlede formue nu er på under to milliarder kroner. Det svarer til et fald på 20 procent siden nytår. Stort set alle øvrige aktie-kategorier tjener penge.

Det har i august været en rigtig dårlig forretning at sætte sine penge i danske investeringsforenings-afdelinger med it-aktier.

De har nemlig i samlet flok igen i august vist tab, så formuen nu er drysset ned under to milliarder kroner.

Det var ellers begyndt at lysne lidt med vækst i 2003, men i år er bøtten altså vendt igen, og der er nu skåret 20 procent af formuen siden nytår.

Eneste kategori med tab
Det er de fortsatte problemer med at vende indtjeningsudviklingen, efter nogle sløje år, der har sat it-afdelinger fem procent ned i kurs i august.

Siden årskiftet er it den eneste kategori, der har minus på kontoen. Alle øvrige aktiekategorier kan glæde sine investorer med, at de rent faktisk får sparepengene til at vokse.

Af de 12 foreninger, der har afdelinger med fokus på i it-branchen, ligger Danske Invests IT-Infrastruktur i bund med de ringeste afkast i år. Satsede man 100 kroner på denne afdeling ved årets indgang, kan man nu kun hæve godt 83 kroner.

I den anden ende af spektret ligger Bankinvests Teknologi, som har nøjedes med at formøble seks og en halv krone af de 100.

I et treårigt perspektiv er de samme afdelinger i top og bund. Danske Invest It-Infrastruktur har fået 100 kroner til at smuldre til godt 48 kroner, mens Bankinvest Teknologi lander på godt 69 kroner.

Køb dansk

Med it-aktier i glemmebogen har de hjemlige investorer vist god interesse for især danske aktier, som har fået en formueforøgelse på 67 procent i år, hjulpet af et positivt afkast for danske aktier generelt.

- Siden årsskiftet er stigningen på flotte 15 procent Så endnu engang har det hjemlige aktiemarked haft mere luft under vingerne end de udenlandske aktiebørser, skriver Investeringsforeningsrådet.

Investering i forening er en yndet opsparingsmetode herhjemme, og samlet blev der købt nye investeringsforeningsbeviser for to milliarder kroner i august.

Året som helhed er nu oppe på 83 milliarder kroner. Interessen var i august ligeligt fordelt mellem aktier og obligationer.

Siden kurs-festen i 2000 er formuen af danske investeringsforeningers it-investeringer skrumpet 5,5 milliarder kroner eller godt 73 procent.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere