Danske it-selskaber: Nej tak til børsnotering

<B STYLE="color:#C8000A;font-size:12px"> It-aktiemarkedet:</b> Selv om flere har potentialet, vender de danske it-selskaber helt ryggen til børsnoteringer. Selskaberne har enten været for langsomme på aftrækkeren til at udnytte de vinduer, der har været, eller er for skræmte af fondsbørsens it-fiaskoer. Nu kan nye vinde være på vej. Følg Computerworld Onlines gennemgang af it-markedet her og nu.

Opbremsningen i den amerikanske og kinesiske økonomi har skabt en så afventende attitude på verdens aktiebørser, at de danske it-selskaber - der i internationalt regi er relativt små - har lagt alle drømme om at blive børsnoterede på hylden, selv om flere af dem har potentiale til at gå på børsen.

I det nuværende klima venter børserne nemlig og ser, om det globale opsving overhovedet bliver til noget, og det rammer især de mindre virksomheder.

Porteføljeforvalter Klaus Ingemann Nielsen fra Bankinvest får børsprospekter hver gang et nyt selskab vil på børsen herhjemme eller internationalt.

- Jeg har ikke modtaget prospekter i lang tid. I de første måneder af 2004 og i hele 2003 kunne jeg modtage flere om dagen. De manglende prospekter er for mig et glimrende tegn på, at folk holder igen, siger porteføljeforvalteren.

Danware var det sidste

I Danmark har vi ikke set en børsintroduktion af et it-selskab siden Danware i begyndelsen af 2001.

Og sålænge investorerne er uvillige til at tage en risiko, er det vanskeligt at opnå en attraktiv pris ved en børsintroduktion. Det gør livet surt for især de små kandidater, der har langt sværere ved at vinde investorernes gunst end en Google.

Århusianske Systematic har nøje overvejet en børsintroduktion og er ikke interesseret. Det skyldes ikke mindst, at antallet af succeshistorier er ret begrænset.

- Vi har ikke set nogen som er gået på børsen, som det er gået godt for, så det er slet ikke i vores interesse, siger administrerende direktør, Michael Holm.

Løbet kørt

I 2003 udnyttede en række amerikanske selskaber en lysere makroøkonomisk udsigt, vækst i salget af bærbare og desktop pc?ere og et fornyet løft i it-investeringerne til at få deres selskab børsnoteret.

Herhjemme fortsatte tørkeperioden, mens både virksomheder og investorer har haft travlt med at samle stumperne, efter boblen brast ved indgangen til dette årtusind.

I USA har de børsmodne selskabers prospekter ligget klar i skuffen, og et løft i optimismen er straks udnyttet. Så hurtigt går det ikke i Europa og slet ikke i Danmark, er Bankinvests vurdering.

- Jeg kan godt forestille mig, at nogle selskaber er kommet tæt på en introduktion herhjemme, men simpelthen ikke har nået det, før vinduet lukkede igen, siger Klaus Ingemann Nielsen.

Risikovillighed udebliver

Når øget optimisme for økonomien skaber nye job og stigende aktiekurser, dannes der traditionelt en øget risikovillighed blandt investorerne.

Den er ikke helt på plads herhjemme, ligesom udnyttelsen af et positivt aktiemarked sidste år udeblev fra virksomhedernes side.

- Jeg tror, at virksomhederne havde travlt med at prøve at tjene penge. De seneste år har gået med at strømline virksomhederne, og det er ved at lykkes nu, siger direktør Jakob Lyngsø fra IT-Brancheforeningen.

Han forventer, at flere it-selskaber vil børsmodnes i de kommende år, og enkelte vil gå hele vejen i forsøget på at skaffe kapital til ekspansion, opkøb eller lignende.

- Det er et tema, som kører blandt nogle af it-virksomhederne, og derfor har vi et arrangement med fondsbørsen for at informere om vilkårene for en børsintroduktion, men de står jo ikke ligefrem i kø, siger IT-Brancheforeningens direktør.

Mangel på opportunisme

Dansk virksomheds- og aktiekultur adskiller sig fra den amerikanske, hvor der tages flere refleksbeslutninger afhængig af udviklingen på aktiemarkedet. Og det kan ifølge Bankinvest være en årsag til fraværet af børsintroduktioner herhjemme.

- Jeg tror, aktiekulturen i Danmark gør, at man ikke er så opportunistisk, og derfor ikke reagerer så hurtigt på aktiemarkedets udvikling, siger Klaus Ingemann Nielsen.

Sker der igen en væsentlig forbedring af verdensøkonomien, og skabes der igen mange job i USA, så aktiekurserne stiger, vil der især i USA komme flere børsintroduktioner. Det vil trække først Europa og dernæst med Danmark som rosinen i pølseenden, er vurderingen fra Bankinvest.

- De øvrige børser har ikke været så tørlagt som i København, og det vidner lidt om, hvor hurtigt tingene går herhjemme, siger Klaus Ingemann Nielsen, som tror, at der i øjeblikket er it-selskaber herhjemme med potentiale til en børsintroduktion.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere