TDC har tjent 22,5 mia. kroner på frasalg

Det tidligere telemonopol TDC har tjent mindst 22,5 milliarder kroner på frasalg af virksomheder de seneste seks år, viser en ny opgørelse. TDC er dog ved at løbe tør for selskaber at sælge fra og er i stedet klar til nye opkøb. Teleselskabet har allerede brugt mere end 35 milliarder kroner på den konto.

Danmarks største teleselskab, TDC, har tjent mindst 22,5 milliarder kroner på at sælge virksomheder fra gennem de seneste seks år, viser en opgørelse foretaget af Berlingske Tidende.

Pengene er kommet fra 13 store handler, hvoraf salget af Dan Net til konkurrenten Mach for 1,2 milliarder kroner var det seneste.

- Alene de 11 største handler, vi har foretaget, har indbragt 19,5 milliarder kroner i fortjeneste, og har givet en forrentning på 24 procent om året, siger TDC's koncernchef, Henning Dyremose, ifølge Berlingske Tidende.

Købt op for 35 milliarder
De mange frasalg bliver dog let overgået af TDC's investeringer i andre selskaber, hvor det danske teleselskab alene har købt op for mere end 35 milliarder kroner.

Langt den største satsning er i Schweiz, hvor TDC ad flere omgange har brugt over 30 milliarder kroner på at købe sig til den fulde magt i TDC Schwitzerland, der lokalt kendes som Sunrise.

Selskabet er i dag det næststørste teleselskab i Schweiz, men flere analytikere undrer sig over for Berlingske Tidende over den store investering i Sunrise.

- TDC har foretaget en række meget gunstige frasalg med store gevinster, men købet af Sunrise er, efter min mening, et kæmpe fejlkøb. Jeg vurderer kun selskabet til at være 12 milliarder kroner værd i dag, siger aktieanalytiker Rune Møller fra Jyske Bank til avisen.

TDC står i den kommende tid over for yderligere store investeringer i udlandet, hvor både polske Polkomtel og tjekkiske Cesky Telekom sættes til salg og har TDC's interesse.

Henning Dyremose mener, at TDC nu er et strømlinet selskab klar til yderligere opkøb, selvom han ikke vil sætte navn på opkøbsemnerne.

Det danske teleselskab sidder i dag på 19,6 af aktierne i Polkomtel, men analytikere er uenige om, hvorvidt TDC er tvunget i partnerskab med verdens største mobilselskab Vodafone for at overtage kontrollen med Polkomtel.

Aktieanalytiker Rune Møller fra Jyske Bank vurderer ifølge Berlingske Tidende, at TDC's nuværende andel i selskabet er over syv milliarder kroner værd.




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere