Myndigheder sjusker med it-standarder

De offentlige myndigheder har stort besvær med at opfylde selv de mest banale it-standarder på deres hjemmesider, viser en analyse fra Center for Digital Forvaltning. Kun tre af de selskaber, som er nomineret til årets digitaliseringspris, som uddeles torsdag, lever op til standarden for offentlige hjemmesider.

De offentlige myndigheder har meget stort besvær med at opfylde selv de mest banale it-standarder på deres hjemmesider, viser en analyse fra Center for Digital Forvaltning, der opfordrer de offentlige myndigheder til at gøre mere for at opfylde standarderne for hjemmesider.

Kun tre af de selskaber, som er nomineret til årets digitaliseringspris, lever op til standarden for offentlige hjemmesider.

Sløs på området er dermed i øjeblikket ingen hindring for at opnå digitaliseringsprisen eller blive "Bedst på Nettet". Og billedet bliver ikke bedre, når dommerpanelet i konkurrencen selv har rod i standarderne.

Ikke korrekt brug

En to dage gammel test viser nemlig, at netstederne hos Videnskabsministeriet, KL og Den Digitale Taskforce, som står bag prisuddelingen, ikke leverer den korrekte brug af HTML/XHTML.

Ingen af de 21 myndigheder, der er nomineret til årets digitaliseringspris i kategorien "sammenhængende it-infrastruktur" opfylder vedtagne standarder for offentlige hjemmesider, mens blot tre af i alt 52 myndigheder, der er nomineret til årets digitaliseringspris lever op til kravene. Det er Arbejdsmarkedsstyrelsen, Erhvervs- og Byggestyrelsen samt Fyns Amt.

Af alle 2033 testede offentlige netsteder var der bare 62, som kunne prale af at opfylde standarderne for offentlige hjemmesider.

Ærgerligt signal

Ideen om en fælles infrastruktur, fælles standarder på tværs af den offentlige sektor, der skal skabe bedre service og bedre effektivitet samt danne en sammenhængende offentlig sektor, også digitalt, er målsætninger alle myndigheder samles om.

- Så er det ærgeligt, at man ikke udnytter chancen, når nu man alligevel uddeler priser, til at slå på tromme for den politik, som man i andre sammenhænge synes er rigtig, siger Troels Andersen fra Center for Digital Forvaltning.

Ved prisuddelingen kan man stadig opnå maksimumppoint uden at opfylde alle standarder for offentlige hjemmesider.

Troels Andersen er ikke overrasket over, at mange offentlige hjemmesider halter med overholdelse af it-standarden, når der på den måde mangler konsekvens.

- Hjemmesidestandarden har været gældende i fem år, så alle kender den, og så burde det da være nemt at overholde, siger han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere