Stort potentiale i datamining

Flere og flere virksomheder vil tage datamining i anvendelse, hvilket kan betyde et forretningspotentiale på over en milliard, vurderer forsker. Det vil ske i takt med, at virksomhederne får øjnene op for mulighederne i datamining.

Den danske business intelligence (BI)-branche kan se frem til et milliardpotentiale, når flere danske virksomheder får øjnene op for værdien af datamining.

Det vurderer forsker ved Aalborg Universitet, lektor Kristian G. Olesen.

- Det er vores opfattelse, at det kun er et begrænset antal virksomheder, der bruger datamining aktivt i dag. Men det vil ændre sig drastisk inden for de næste år, siger han.

Massiv vækst forude

Han mener, at det især er virksomheder inden for finans, tele, forsikring og detailhandel, der har fået øjnene op for datamining som forretningsværktøj, og det er herfra, branchen kan forvente en massiv vækst.

- Årsagen er, at mange virksomheder i forvejen besidder de nødvendige data, men ikke bruger dem målrettet. Et realistisk skøn er, at op mod tusind danske virksomheder vil have implementeret datamining-systemer inden for en årrække. Med en pris på en halv til en hel million kroner per system har datamining et potentiale, som nærmer sig milliarden, siger Kristian G. Olesen.

Han oplyser, at et stigende antal virksomheder henvender sig til Aalborg Universitet for at få mere ud af deres BI-systemer.

Det mulige potentiale bekræftes af BI-konsulenthuset BusinessMinds, der har oplevet en støt stigende interesse for virksomhedens ydelser inden for datamining.

- Vores oplevelse er, at flere og flere virksomheder bliver opmærksomme på, at de med datamining kan bruge eksisterende data om for eksempel kundernes forbrugsmønstre aktivt i forretningen. Vi får ganske enkelt flere henvendelser end nogensinde før, siger chefkonsulent Søren Laursen fra BusinessMinds

Denne artikel strammer fra den trykte udgave af Computerworld, som fredag bringer mere om Business Intelligence.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Send dine legacysystemer på pension og invitér standardløsninger indenfor

Legacysystemer er rygraden i mange organisationers it-infrastruktur, men før eller siden er det tid til at sige farvel og skifte til en eller flere standardløsninger. Vi udforsker scenarier og muligheder, der gør det muligt at rykke videre. Hvad er businesscasen? Hvilke krav stiller skiftet til din forretning og jeres processer? Hvordan

08. oktober 2024 | Læs mere


Dynamics 365 & Business Central - AI og branchemoduler

Udforsk, hvordan du kommer godt i gang med Business Central, får hjælp til at tilpasse platformen til dine behov og får mest ud af din ERP-løsning med begrænsede ressourcer.

23. oktober 2024 | Læs mere


Årets CISO 2024

Vær med når Computerworld, Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu, og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

24. oktober 2024 | Læs mere