Ny Pentium 4 på vej

De første bundkort til næste version af Pentium 4 er fremvist på Computex. Både Intel og VIA laver chipsæt.

Indhold

Det varer nogle måneder endnu, før en ny version af Intels Pentium 4 med kodenavnet Northwood kommer på gaden. Alligevel har adskillige producenter benyttet den taiwanske computer-messe Computex til at fremvise bundkort til den nye processor.

Intel vil lancere processoren med clockfrekvenser på op til 2,2 GHz i årets fjerde kvartal. Northwood vil blive fremstillet med 0,13 mikron teknologi, og den vil have 512 kilobyte L2-cache on-die. Det er dobbelt så meget som den nuværende Pentium 4. Den kommende processor bruger en ny sokkel ved navn mPGA478, så man kan ikke bruge processoren på de eksisterende bundkort til Pentium 4. Derimod vil man kunne købe "gamle" Pentium 4-processorer i mPGA478-forklædning i en overgangsperiode, indtil Northwood bliver klar.

Et nyt Intel-chipsæt ved navn i845 understøtter den nye Pentium 4, og dette chipsæt vil også understøtte almindelig PC133 SDRAM. Derimod vil Intel først understøtte DDR RAM om et års tid. Det skyldes sandsynligvis, at Intel har en aftale med Rambus, der står bag RDRAM, om ikke at understøtte DDR RAM foreløbig.

Derimod er der intet, der stopper VIA i at fremstille et Pentium 4-chipsæt, der understøtter DDR RAM. VIA P4X266 kommer på markedet i tredje kvartal, uanset om Intel giver VIA tilladelse eller ej. Det vil sikkert betyde en ny retssag mellem rivalerne, idet Intel har patent på teknologien bag Pentium 4's bus.

Både Intel og VIA er for øvrigt klar med nye chipsæt til Tualatin, der er 0,13 mikron-versionen af Pentium III. Denne processor kommer med clockfrekvenser på 1,13 og 1,2 GHz i tredje kvartal.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere