Microsoft lukker tre kritiske huller i Explorer

Microsoft har udsendt en opdatering, som lukker tre kritiske sikkerhedshuller i webbrowseren Internet Explorer. Microsoft var dog nødt til at udsende opdateringen to gange, da visse kunder ikke fik den rigtige kode i første omgang.

Microsoft har udsendt en ekstraordinær sikkerhedsopdatering til webbrowseren Internet Explorer.

Opdateringen lukker tre kritiske sikkerhedshuller, som på et sårbart system kan udnyttes til at få systemet til at gå ned eller til at overtage kontrollen med det.

Det ene sikkerhedshul findes kun i Internet Explorer 6 eller nyere, mens de to øvrige også findes i ældre versioner af browseren.

Microsoft betegner alle sikkerhedshullerne som kritiske.

Microsoft har frigivet en opdatering med de samlede rettelser, som selskabet frigav lørdag.

Søndag udsendte Microsoft dog en opdatering til opdateringen, da den første version gav problemer hos de kunder, der har installeret den nyeste version af Microsofts Windows Update-værktøj.

Disse kunder fik ikke den nyeste version af opdateringskoden, og derfor måtte Microsoft udsende en ny version.

Hullede billedfiler

To af sikkerhedshullerne findes i håndteringen af billedfiler. I begge tilfælde drejer det sig om forskellige overløbsfejl, som kan udnyttes til at udføre vilkårlig kode på systemet.

Den type fejl kan udnyttes af hackere til at få adgang til systemet. For begge disse to fejls vedkommende vil det dog kræve, at brugeren besøger en hjemmeside eller modtager en e-mail med de ondsindede billedfiler.

Den ene fejl findes i håndteringen af filer i BMP-formatet (Windows Bitmap), mens den anden er det udbredte webformat GIF.

Det tredje sikkerhedshul er en metode til at omgå Explorers indbyggede sikkerhed med opdeling af systemet i forskellige zoner.

Dette sikkerhedshul kan i lighed med en række tidligere udnyttes til at få afviklet kode fra internettet i den lokale zone. Det betyder i praksis ubegrænset adgang til systemet.

Ifølge Microsoft er dette sidste sikkerhedshul "kun" moderat kritisk på Windows Server 2003, men selskabet opfordrer alligevel alle til at installere opdateringen omgående.

Relevante link

Microsoft Security Bulletin MS04-025 (Engelsk)

Microsofts danske sikkerhedsside




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere