Stjålen kildekode kan købes i piratbutik

En hackergruppe vil sælge stjålen kildekode fra kendt software til ublu priser. Gruppen har lovet fuld diskretion til kunderne, men har alligevel valgt at lukke butikken midlertidigt, mens forretningsstrategien genovervejes. Gruppen har blandt andet forsøgt at sælge kildekoden til den originale Napster-fildelingstjeneste.

96.000 kroner for en kopi af den hemmelige kildekode sikkerhedssoftwaren Dragon fra Enterasys Networks. Det er ifølge det britiske magasin Techweb det prisskilt, som en selvudråbt hackergruppe ved navn Source Code Club har sat på noget af den stjålne kildekode, som gruppen forsøger at sælge.

Source Code Club eller SCC har reklameret på forskellige postlister med gruppens forretningskoncept: Salg af stjålen kildekode.

Udover sikkerhedsprogrammet Dragon har gruppen blandt andet forsøgt at sælge kildekoden til det originale software fra den berygtede fildelingstjeneste Napster.

Fuld diskretion

Gruppen lover fuld diskretion og hævder, at medlemmerne er eksperter i at sikre, at udvekslingen af betaling og varer foregår uden at efterlade spor.

For at bevise, at gruppen faktisk er i besiddelse af kildekoden, er en oversigt over filerne blevet lagt ud på gruppens hjemmeside.

Ifølge Enterasys Networks, hvis software altså skulle være blandt hackergruppens varesortiment, er der ud fra filerne tale om en ældre version. Den ser ud til at stamme fra en disk eller cd-kopi af koden og ikke fra et indbrud på virksomhedens netværk, skriver Cnet.

Lukker med plan om genåbning

SCC-gruppen hævder at have adgang til kildekode, der er blevet stjålet fra adskillige af verdens allerstørste softwareselskaber.

De driftige entreprenører har dog hurtigt måtte indse, at forretningsmodellen ikke har været helt gennemtænkt, og derfor har gruppen lukket butikken igen.

- Tak fordi du er viser interesse for SCC. Vi må med beklagelse meddele, at SCC midlertidigt har indstillet forretningen. Vores forretningsmodel er ved at blive omstruktureret for at imødekomme nogle af de bekymringer, som vores kunder har haft, skriver gruppen nu på hjemmesiden.

Gruppen hævder dog, at den vil fortsætte arbejdet med at bygge en forretning op om at sælge forretningshemmeligheder.

Relevant link

Source Code Club




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere