Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Morgen-briefing: Tech-iværksættere er omsider en succes for danske venturefonde / Uro om Tesla efter Musks tweet om afnoteringsplaner / Stadig mange abonnementsfælder på nettet / Oracle sagsøgt for at lyve om sin cloud-forretning

Morgen-briefing: Tech-iværksættere er omsider en succes for danske venturefonde / Uro om Tesla efter Musks tweet om afnoteringsplaner / Stadig mange abonnementsfælder på nettet / Oracle sagsøgt for at lyve om sin cloud-forretning

Godmorgen og velkommen til en ny uge med det daglige nyhedsfix fra Computerworld.

Tech-iværksættere er omsider en succes for danske venturefonde

Efter flere års fejlskud kommer der nu gode penge ud af danske venture-fondes investeringer i tech-iværksættere, skriver Finans.

Rækken af nylige succeser omfatter for eksempel Endomondo, Vivino og Gomore.

“Vi har med tiden lært, hvor vi skal spotte potentialet, og hvordan vi løfter en tech-virksomhed fra iværksætterstadiet til en global spiller, som vi kan lave en god exit på” siger Ulla Brockenhuus-Schack, managing partner Seed Capital til Finans.

Seed Capitals første fond fra 00’erne endte med et afkast på minus 60 procent, mens fond nummer to foreløbig viser et afkast på 100 procent.

Uro om Tesla efter Musks tweet om afnoteringsplaner

Tirsdag i sidste uge meddelte Elon Musk, at der var planer og sikret finanser til en afnotering af Tesla på Nasdaq for at sikre arbejdsro til selskabet. Det skabte voldsomt røre og endte med en aktiestigning på omkring 11 procent.

Siden kom det amerikanske børstilsyn på banen med kritiske spørgsmål om udmeldingen, og fredag meldte to investorer, at de har sagsøgt Tesla for kursmanipulation.

Nu skriver Financial Times ifølge Børsen, at amerikanske aktiespekulanter stadig mener, at Tesla stadig står foran et stort kursdyk. De tror ikke på Musks forsikringer om, at der er sikret finansiering til at købe aktierne tilbage, for økonomien i selskabet betegnes som forfærdelig.

Stadig mange abonnementsfælder på nettet

Prøvepakker, prøveabonnementer og lignende ‘gode tilbud’ på nettet er genstand for en del klager fra forbrugere over hele Europa, og problemet er voksende i takt med nethandlen, skriver Finans.

En undersøgelse fra de svenske myndigheder viser, at 3,5 millioner forbrugere i Sverige, Norge, Finland, Holland, Belgien og Østrig er blevet fanget af et abonnement i de seneste tre år, som de ikke har ønsket sig.

Oracle sagsøgt for at lyve om sin cloud-forretning

En amerikansk pensionsfond, der har investeret i Oracle, har nu sagsøgt selskabets ledelse for at lyve om årsagen til et voksende cloudsalg, skriver Bloomberg.

Pensionsfonden mener, at Oracle brugte pres og trusler til at sælge sine cloudprodukter, og at Oracle dermed skabte en uholdbar forretningsmodel, som røg på gulvet.
Oracles aktieværdi faldt i marts og gav pensionsfonden et tab, og ifølge sagsøgerne skyldtes det netop utilfredsstillende salg og svage fremtidsudsigter.

Oracle afviser, at sagsanlægget har gang på jord.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


CIO Trends 2024

På denne dag vil nogle af de nominerede til prisen som Årets CIO som keynotes, hvor de deler deres erfaringer og gode råd. Vi dykker desuden ned i de dynamiske ændringer, der præger it-leder rollen, hvor ledelse og strategi spiller en stadig større rolle i de komplekse it-organisationer.

24. september 2024 | Læs mere