It-giganter fortsætter med at kanalisere milliarder til skattelylande. Senest er det kommet frem, at Google ifølge amerikanske medier i 2016 flyttede 119 milliarder kroner til et skuffeselskab i Bermuda.
Når store it-giganter er i stand til at fortsætte denne praksis, skyldes det ifølge Michael Honore, der er ekspert i EU-ret og konkurrenceret samt partner i advokatfirmaet Bech-Bruun, at det kan være en kompliceret affære at beskatte virksomheder, der sælger digitale tjenesteydelse.
”Det er lettere for selskaberne at flytte profitten fra et land med høj skat til et land med lav skat, når der ikke flyttes fysiske produkter på tværs af landelandegrænserne," siger Michael Honoré til Computerworld.
Han forklarer, at selskaberne ofte vælger en fremgangsmåde, hvor et datterselskab i et land med høj skat betaler et andet datterselskab i et land med lav skat for brug af licenser.
It-giganter som Apple og Google har blandt andet gjort brug af den manøvre, der ofte omtales som ”a double irish with a dutch sandwich.”
Her anvender selskaberne en række særlige ordninger i blandt andet Irland og Hollands skattelov, der gør det muligt for virksomhederne at slippe med at betale en særdeles lav skat.
Læs også: Har scoret milliarder på smart fidus: Sådan fungerer Google og Apples europæiske skatte-trick
Svært at gribe ind
Skatteordninger som disse er ofte blevet kritiseret for at skabe en skadelig skattekonkurrence EU-landene imellem.
Men ifølge Michael Honoré er det svært for EU at gribe ind overfor de enkelte medlemslandes skatteordninger, hvis de ikke er direkte konkurrenceforvridende.
”Der bliver først en sag for EU, når lovgivningen kun gælder særligt udvalgte virksomheder. Hvis skatteordningerne derimod er åbne og frit tilgængelige for alle virksomheder, så kan EU ikke gøre noget ved det,” forklarer han.
Forsøger at dæmme op
Ifølge Michael Honoré har EU dog gennem de seneste år foretaget en række tiltag, der skal dæmme op for de globale selskabers skattetænkning.
Et af de væsentligste tiltag på EU-niveau har været EU’s konkurrencekommissær Margrethe Vestagers krav om, at Apple tilbagebetaler 97 milliarder kroner i skat til Irland.
Ifølge EU-kommissionen har Apple haft en særlig lukrativ skatteaftale med Irland, der i realiteten er at betragte som ulovlig og konkurrenceforvridende statsstøtte.
”Gennem de seneste 20 år har EU haft et stort problem med lande, der har været ude med nogle meget aggressive skatteordninger. Det gælder blandt andet Irland, Holland og Luxemborg,” siger Michael Honoré.
Læs også: Apple, Google og Microsoft i skattely: Vi står i et moralsk dilemma
Vestager har sat ting i bevægelseHan forklarer, at EU-landene siden slutningen af 90’erne forgæves har forsøgt at komme til en fælles forståelse om nogle oveordnede retningslinjer, der skal dæmme op for skatte-konkurrence landene i mellem.
Men det er først efter, at konkurrencekommisær Margrethe Vestager har valgt at tage den såkaldte statsstøtteret i brug, at medlemslandene er begyndt at tage spørgsmålet alvorligt.
Han påpeger eksempelvis, at EU-medlemslandene efterfølgende har indgået ny vidtgående aftale om udveksling af skatteoplysninger.
”Tingene har flyttet sig uhyggeligt hurtigt efter, at kommissionen har demonstreret, at den er villig til at tage nye våben i brug."
"Juraen på det her område er voldsomt kompliceret, men Margrethe Vestager har sendt et signal om, at hun som kommissær er villig til at afprøve juraen og dermed også tage de tæsk, der følger med, hvis hun ender med at tabe en sag ved domstolene,” siger Michael Honoré.
Læs også: Apple endte med gigantisk skatteregning: Derfor gik Tim Cooks møde med Margrethe Vestager helt galt
Apples administrerende direktør Tim Cook har kaldt kommissions milliard-krav for ”political crap,” og dermed antyder han, at det er et spørgsmål, der snarere er drevet af en politisk agenda end en juridisk.
Michael Honoré vurderer, at Tim Cook har ret i, at der også ligger en politisk dagsorden bag kravene mod Apple.
”Det tror jeg, Tim Cook har ret i. Der har været en dagsorden om at lægge pres på medlemslandene ved at trække statsstøtte-kortet,” siger han
Læs også:
Interview: Hvad så, Margrethe Vestager - skal Google betale EU-bøde på 35 milliarder kroner?