Artikel top billede

Photo by Helloquence on Unsplash (Foto: Unsplash)

Har scoret milliarder på smart fidus: Sådan fungerer Google og Apples europæiske skatte-trick

It-giganter som Apple og Google sparer milliarder af kroner ved at gøre brug af et kontroversielt skattekneb, der ofte omtales som "a double irish with a dutch sandwich." Men hvad går det i virkeligheden ud på?

Verdens største it-virksomheder har gennem årene gjort brug af stærkt kontroversielle skattetrick, der har gjort det muligt for dem at blive beskattet under særdeles lukrative vilkår.

Et af de mest populære - og helt lovlige - skattetrick omtales ofte som "a double irish with a dutch sandwich".

Men trods navnet handler det hverken om irske whiskey-sjusser eller hollandske egnsretter.

I stedet handler det om at udnytte et smuthul i den irske skattelovgiving, der under særlige omstændigheder gør det muligt for selskaber at føre kapital ud af landet og videre ud i verden, uden at selskaberne blive beskattet af det.

Læs også: Milliarder kanaliseret ud: Sådan undgår Google at betale milliarder af kroner i skat i Europa med smart fidus

Bruges af hundredvis af virksomheder

Ifølge den amerikanske avis New York Times var Apple en af pionererne i anvendelsen af metoden, som i dag anvendes af hundredvis af multinationale virksomheder, der i nogle tilfælde har hentet inspiration direkte i Apples metoder.

Eksempelvis har det amerikanske erhvervsmedie Bloomberg netop kunne fortælle, at Google i 2016 brugte ”double irish with a dutch sandwich-manøvren” til at flytte 119 milliarder kroner til et skuffeselskab i Bermuda.

Irland lukkede i 2015 for brugen af metoden, men virksomheder der har gjort brug af manøvren før 2015 vil fortsætte med at kunne gøre det frem til 2020.

Det fungerer som regel således:

1: For at nedbringe udgifterne til skattebetalinger vælger mange virksomheder at flytte deres skattebetalinger fra lande med høj beskatning til lande med den lavest mulige beskatning.

I Danmark betales der eksempelvis 22 procent i selskabsskat. 

Hvis eksempelvis en amerikansk tech-gigant sælger et produkt i Danmark vil virksomheden ofte forsøge at kanalisere den omsætning ud af Danmark for at undgå at skulle betale dansk selskabsskat. 

Typisk vil virksomheden lade sit danske datterselskab køre med underskud eller blot beskedne overskud. Det kan eksempelvis lade sig gøre ved at lade det den danske datterselskab købe dyre licenser af det irske selskab. 

I andre tilfælde sørger man blot for, at de danske kunder handler direkte med det irske datterselskab. Køber et dansk firma eksempelvis en annonce hos Google indgår firmaet som regel ikke en handel med Google i Danmark, men med Google i Irland, hvor søgegigantens europæiske hovedkvarter er placeret. 

Skatteeksperter har tidligere overfor Computerworld slået fast, at det er fuldt lovligt såfremt, at det er i Irland og ikke i Danmark, at virksomheden skaber den økonomiske værdi.

Det kan du læse mere om her: Eksperter: Googles skat er sandsynligvis helt i orden.

2: En ”double irish” fidus vil herefter typisk indebære, at det irske datterselskab fører overskuddet videre til et hollandsk datterselskab. 

New York Times har tidligere beskrevet, at det skyldes en række irske og hollandske skatteregler, der gør det muligt skattefrit at kanalisere penge fra et irsk selskab til et hollandsk selskab. 

3: Den irske skattelov tillader desuden, at selskaber skattefrit kan kanalisere ud af landet, hvis selskabet er kontrolleret af udenlandske ejere. Derfor føres pengene fra det hollandske selskab nu tilbage til et irsk selskab, der er kontrolleret af et selskab udenfor Irland. 

4: Det irske selskab kan nu skattefrit sende pengene videre til det bagvedliggende selskab, der er placeret udenfor Irland. Det vil typisk være et selskab, der er placeret i et skattely i Caribien. Her falder valget ofte på Bermuda.

Læs også:

Bør vi egentlig ikke droppe alle indkøb af Apples produkter, indtil Apple betaler sin enorme skatteregning?

Apple, Google og Microsoft i skattely: Vi står i et moralsk dilemma

Nyt regnskab: Google tjente kun 12,3 millioner kroner i Danmark i hele 2016

Medie: Google undgik at betale 25 milliarder i selskabsskat i 2015 via kontroversiel skattefidus

Sådan undgår Google europæisk skatteregning: 126 milliarder kroner bogføres som skattefri 'administrations-omkostninger' i Irland