Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Vestager: EU bør overveje tvangsopsplitning af Google

EU bør holde fast i den flere år gamle ide om at tvangsopsplitte Google i to dele, som skal fungere uafhængigt af hinanden, lyder det fra Margrethe Vestager.

Googles dominans i internet-verdenen er så kraftigt, at EU bør fastholde truslen om at tvangsopslitte selskabet i flere mindre enheder.

Sådan lyder det fra konkurrencekommissær Margrethe Vestager (R) ifølge den britiske avis The Telegraph.

Hun siger til avisen, at EU har ‘alvorlig mistro’ til Google, der sidder på 91,5 procent af søgemarkedet i EU.

“Jeg mener, at det er vigtigt at holde spørgsmålet [om en tvangsopsplitning, red] åbent og på dagsordenen,” siger Margrethe Vestager til den britiske avis.

Ideen om at tvangsopsplitte Google blev første gang luftet af EU i 2014.

Dengang gik ideen på, at Google skulle opdeles i to dele, så søgemaskine-delen kom til at fungere uafhængigt af Googles kommercielle forretning - altså salget af annoncer.

Det kan du læse mere om her: EU vil tvangs-opsplitte Google eller tvinge selskabet åbent for rivalerne

Margrethe Vestager peger i dag på, at hun er bekymret over, at Google bliver så dominerende, at søge-tjenesten bliver uundværlig for virksomheder og den europæiske økonomi.

Det er et dilemma, som du kan læse mere om her: Apple, Google og Microsoft i skattely: Vi står i et moralsk dilemma

Google fik i fjor en kæmpebøde på 2,4 milliarder euro- omkring 18 milliarder kroner - for at have udnyttet sin søgealgoritme til at give fordele til sine egne shopping-tjenester og prissammenligningstjenester.

Dengang ankede Google omgående bøden, som du kan læse mere om her: Google retter ind i sidste sekund: Opretter særlig shopping-service i EU og undgår dagsbøder

Der pågår for tiden desuden to yderligere sager mod Google i EU.

EU præsenterede i sidste uge en storstillet plan, der blandt andet skal tvinge e-handelssites, app stores og søgemaskiner til større gennemsigtighed.

Det kan du læse mere om her: Her er forslaget: Sådan vil EU skrue ny digital skat sammen og stoppe it-giganternes skattefiduser

Læs også:

Der er ingen vej udenom: Google, Facebook og Amazon skal reguleres




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere