Artikel top billede

(Foto: Mads Elkær)

Margrethe Vestager uddeler kæmpe skattesmæk til Amazon - skal betale milliardbeløb tilbage

Luxembourg har givet Amazon en uberettiget skattefordel for omkring 250 millioner euro, mere end 1,8 milliard danske kroner. De penge skal it-giganten nu betale tilbage.

Endnu en international it-gigant er havnet i kløerne på EU's konkurrencekommissær Margrethe Vestager.

Europa-Kommissionen har netop meldt ud, at Luxembourg har givet Amazon en uberettiget skattefordel for omkring 250 millioner euro, mere end 1,8 milliard danske kroner.

"Luxembourg gav Amazon en ulovlig skattefordel, der medførte, at knap tre fjerdedele af Amazons overskud ikke blev beskattet. Med andre ord fik Amazon lov til at betale fire gange mindre i skat end andre lokale selskaber, som er underlagt de samme nationale skatteregler," udtaler Margrethe Vestager.

"Det er ulovligt efter EU's statsstøtteregler. Medlemsstaterne må ikke give udvalgte multinationale koncerner selektive skattefordele, som andre ikke har gavn af," lyder det videre.

Sådan foregik det

Europa-Kommissionen har udsendt en illustration af, hvordan den ulovlige skatteaftale har været skruet sammen.

"Ifølge EU's statsstøtteregler er det ulovligt, fordi det gjorde det muligt for Amazon at betale væsentligt mindre i skat and andre selskaber. Luxembourg skal nu sørge for, at den ulovlige støtte betales tilbage."

Undersøgt siden 2014

Ifølge pressemeddelelsen er Amazons ulovlige skattefordel blevet undersøgt siden 2014, mens selve aftalen med Luxembourg er fra 2003 og blev forlænget i 2011.

"Denne skatteaftale i form af et bindende svar gav Amazon mulighed for at overføre den overvejende del af sit overskud fra et af sine koncernselskaber, som er skattepligtigt i Luxembourg (Amazon EU), til et andet selskab, som ikke er skattepligtigt (Amazon Europe Holding Technologies)," lyder det blandt andet fra EU.

"I det bindende svar godkendte de luxembourgske myndigheder royaltybetalinger fra Amazon EU til Amazon Europe Holding Technologies, som medførte en væsentlig reduktion af Amazon EU's skattepligtige overskud."

"Ifølge Kommissionens undersøgelse var disse royaltybetalinger, som var godkendt i det bindende svar, urimeligt høje og afspejlede ikke den økonomiske virkelighed. Kommissionen konkluderede derfor, at det bindende svar gav Amazon en selektiv økonomisk fordel ved at give koncernen mulighed for at betale mindre skat end andre selskaber, som er underlagt de samme nationale skatteregler."

"Skatteaftalen gav faktisk Amazon mulighed for at undgå at betale skat af tre fjerdedele af overskuddet af hele sit salg i Europa."

Også Apple har haft ulovlig aftale

Amazon er ikke det første it-selskab, der får at vide, at en skatteaftale har været ulovlig. 

Sidste år afgjorde Europa-Kommissionen, at Apples skatteaftale med Irland var ulovlig - og her var der tale om hele 97 milliarder danske kroner, som Apple skulle betale tilbage:

Gigantisk skattesmæk til Apple for irsk skatteaftale - skal betale 97 milliarder kroner

Læs også:

Bør vi egentlig ikke droppe alle indkøb af Apples produkter, indtil Apple betaler sin enorme skatteregning?

Apple, Google og Microsoft i skattely: Vi står i et moralsk dilemma




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere