Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Morgen-briefing: Netcompany: Vi runder 2.000 medarbejdere i foråret 2018 / EU-afstemning om digitalt samtykke kan tage livet af nummeroplysningen / It-rigmænd fylder godt op i toppen af listen over verdens rigeste

Morgen-briefing: Netcompany: Vi runder 2.000 medarbejdere i foråret 2018 / EU-afstemning om digitalt samtykke kan tage livet af nummeroplysningen / It-rigmænd fylder godt op i toppen af listen over verdens rigeste

Godmorgen fra Computerworld. Her onsdagens vigtigste korte it-nyheder.

Netcompany: Vi runder 2.000 medarbejdere i foråret 2018

Netcompany rundede en vigtig milepæl i januar i år, da virksomheden som den første danskstiftede virksomhed i de seneste 20 år rundede 1.000 ansatte.

Men det stopper ikke der, for til næste forår vil firmaet have 2.000 medarbejdere, forudser Netcompanys topchef André Rogaczewski i Børsen.

Netcompany kunne i går fortælle om opkøbet af det britiske selskab Hunter Macdonald og selskabets fremtidsplaner.

Det kan du læse mere om her:

Netcompany køber sig ind i Storbritannien: Køber britisk it-virksomhed med 350 ansatte

Og her:

Netcompany-boss efter engelsk storopkøb: Her er planerne, der skal sikre europæisk succes

Efter opkøbet har Netcompany 1.750 medarbejdere fordelt i Danmark, Norge, Polen og England.

EU-afstemning om digitalt samtykke kan tage livet af nummeroplysningen

Danske selskaber som Eniro, Geomatic og TDC frygter, at en EU-afstemning kan koste dem en del af forretningen.

Torsdag skal EU-Parlamentet stemme om nye regler, som i sidste ende kan betyde, at alle personer, der er registreret med navn, nummer og adresse, skal give sit samtykke. Det kan gå hårdt ud over nummeroplysningstjenester som TDC’s 118 og Eniros Degulesider.dk og Krak.dk, skriver Børsen.

I praksis kan det ikke lade sig gøre, mener Martin Glarvig, hvis virksomhed Geomatic blandt andet køber data om danskere hos TDC og sælger dem videre til tele- og direct marketing-firmaer i forædlet stand.

Reglerne kan også ende der, hvor kun nye registreringer skal give sit samtykke, men det vil langsomt gøre databasens kvalitet dårligere, lyder det fra branchen.

Man frygter, at de nye regler kan tage livet af tjenester, som mange virksomheder benytter hver dag til at holde gang i forretningen. Samtidig kan det ende med, at de nye regler stik mod hensigten vil gavne giganter som Google og Facebook, skriver Børsen.

It-rigmænd fylder godt op i toppen af listen over verdens rigeste

Forbes liste over verdens rigeste er ude i en ny version, og it-rigmænd fylder som sædvanlig ganske godt på toppen af listen.

Bill Gates er nummer et. Hans formue er vokset med næsten 51 milliarder kroner i årets løb, så den nu er på 563 milliarder kroner, skriver Finans.

Jeff Bezos, grundlæggeren af Amazon, er nummer to med en formue på 516 milliarder kroner.

Facebook-stifter Mark Zuckerberg er nummer fem på listen, mens manden bag Oracle, Larry Ellison, er nummer otte på listen.

Her er listen med de ti rigeste ifølge Forbes:

Bill Gates
Jeff Bezos
Warren Buffett
Amancio Ortega
Mark Zuckerberg
Carlos Slim Helu
Bernard Arnault
Larry Ellison
Charles Koch
David Koch




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere