Telestyrelsen kulegraver internet-telefoni

Videnskabsminister Helge Sander (V) har bestilt en analyse hos IT- og Telestyrelsen, som skal afdække, om der findes barrierer for IP-telefoni på det danske telemarked. Styrelsen vil kigge på blandt andet konkurrencesituationen, bredbåndstelefoni og telelovgivningen.

IT- og Telestyrelsen har fået ordre på at analysere det danske IP-telefoni-marked, så videnskabsminister Helge Sander (V) kan være sikker på, at der ikke er nogle barrierer, der bremser udviklingen af billig telefoni over internet.

- Der har i den senere tid været en voldsom fokus på IP-telefoni, og det har fået videnskabsministeren til at bede os om at undersøge nogle af de problemstillinger, som er dukket op i debatten, siger Jørgen Abild Andersen, direktør for IT- og Telestyrelsen.

Teleselskaber og analytikere har tidligere efterlyst, at IT- og Telestyrelsen melder klart ud, hvilke love og regler IP-telefoni-operatører skal overholde i Danmark.

Teknologineutral lovgivning?

- En del af analysen bliver at finde ud af, om der er barrierer i telelovgivningen, som utilsigtet kan virke hindrende for, at forbrugerne kan få det fulde udbytte af IP-telefoni, siger Jørgen Abild Andersen.

I England har tele-myndighederne arbejdet længe på IP-reglementer, mens der ikke rigtig er sket noget herhjemme.

- Vi har hele tiden lagt til grund, at telelovgivningen er teknologi-neutral, og at særlige regler på IP-området derfor ikke er nødvendige. I vores undersøgelse vil vi se på, om det fortsat holder stik, siger IT- og Telestyrelsens direktør.

Bredbåndspriser kulegraves også

En del af undersøgelsen bliver at finde ud af, om mange danskerne uretmæssigt afholdes fra at få adgang til billig bredbåndstelefoni, fordi TDC's prisstruktur i langt de fleste tilfælde tvinger ADSL-kunder til at tegne et fastnetabonnement.

Videnskabsministeren har også bestilt en kortlægning af, hvordan bredbåndspriserne er skruet sammen i Danmark, og hvad man eventuelt skal gøre for at få dem ned på et lavere niveau, da danskerne er blandt de europæere, der betaler mest for en ADSL-forbindelse.

De to analyser sættes i gang samtidig. IP-analysen skal være færdig inden udgangen af november, mens analysen af bredbåndsmarkedet lander på Helge Sanders bord i midten af december.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere