Hver syvende it-medarbejder er certificeret

Flere og flere af de ansatte i de danske it-virksomheder bliver certificeret. Alligevel mener IT-Brancheforeningen, at it-uddannelserne skal satse mere på at integrere certificeringer og efterlyser initiativer fra Undervisningsministeriet. Ministeriet melder dog hus forbi, og på en datamatikeruddannelse vil man helst klare problematikken selv.

15 procent af samtlige ansatte i de danske it-virksomheder er it-certificerede, og andelen er stigende, viser en ny undersøgelse fra IT-Brancheforeningen.

En it-certificering fungerer som dokumentation for, at en medarbejder har et nærmere defineret niveau af specifik viden på et it-område.

Hele 88 procent af it-virksomhederne planlægger at videreuddanne medarbejderne med it-certificeringer inden for det næste år, fortæller chefkonsulent i it-brancheforeningen, Jette Baade, som har foretaget undersøgelsen.

Forrest i job-køen

62 procent af virksomhedslederne mener, at it-certificeringer er et kvalifikationskrav til nye medarbejdere, mens 74 procent vurderer, at en certificeret jobansøger vil have en fordel frem for en uden et certifikat.

- Certificeringer har den fordel, at de giver up-to-date-kompetencer, og at de er internationalt anerkendte, siger Jette Baade.

IT-Brancheforeningen mener derfor, at regeringen skal gøre mere for, at it-certificeringer bliver en mere integreret del af undervisningen eksempelvis på datamatikeruddannelserne.

Det ser Jørgen Staunstrup, forskningschef på IT-Universitetet i København, god ræson i. Han mener, at softwareselskaberne ofte kan levere undervisningsmateriale af høj kvalitet, som lægger sig direkte op af, hvad de studerende skal arbejde med i erhvervslivet.

Jørgen Staunstrup peger på, at samarbejdet mellem softwareselskaber og uddannelsesinstitutioner er langt mere veludviklet i mange andre lande, og derfor rangerer Danmark lavt, når det gælder antallet af it-folk med certificeringer inden for forskellige typer software.

- Så kan man diskutere, om det er rimeligt, at undervisningsinstitutionerne skal betale for, at de studerende får et certificeringsbevis til 1.500 kroner. Men det kan den studerende jo selv vælge, om de vil betale efter undervisningen, siger han.

Ministeriet: Intet til hinder for certificeringer
I Undervisningsministeriet mener fuldmægtig Susanne Aasted ikke, at der er noget som helst til hinder for, at eksempelvis datamatikeruddannelserne inddrager it-certificeringer.

Hun påpeger, at de seneste bekendtgørelser om datamatiker-uddannelserne netop har været til høring, og at ingen rejst it-certificeringer som et problem.

Uddannelseschef for datamatikeruddannelsen på Århus Købmandsskole, Gert Simonsen, mangler heller ikke Undervisningsministeriets opbakning til en øget satsning på it-certificeringer.

Skolen er netop nu i gang med at søge samarbejde med en række it-virksomheder på området, og Gert Simonsen vil nødig have et bestemt sæt retningslinier trukket ned over hovedet i den forbindelse. Ikke mindst, fordi de mest efterspurgte kompetencer i erhvervslivet lynhurtigt kan skifte.

- Det handler jo om at kunne tilbyde det her til de studerende uden at ødelægge uddannelsernes grundsubstans. Den eneste naturlige barriere for os er, at datamatikeruddannelsen i forvejen er så fyldt op, at vi kun har to tredjedel af et semester, hvor der er mulighed for at fylde noget på, siger Gert Simonsen.

En amerikansk undersøgelse har ifølge IT-Brancheforeningen vist, at 31 procent af de medarbejdere, som har taget en certificering i 2002, blev forfremmet inden for et år.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere