Dansk SPSS-direktør får fyreseddel

Danske Torben Gadfelt må vige direktørposten i den danske afdeling af amerikanske SPSS, som udvikler analysesoftware. En hollandsk salgschef skal lede den nordiske forretning, og han sætter fokus på at ramme salgsafdelingerne.

Den danske direktør i SPSS, Torben Gadfelt, får en fyreseddel i forbindelse med en omstrukturering af hele den europæiske forretning.

Amerikanske SPSS, som udvikler analysesoftware, skal nu geares til at sælge løsninger direkte til marketing- og salgsafdelinger i stedet for til analyseafdelinger. Samtidig samler SPSS sin ledelse i større regioner.

SPSS købte sidste år den hollandske Data Distilleries, som udvikler analytisk software til salgs- og kundestyring (CRM), og det er et marked, som den skandinaviske SPSS-ledelse nu vil forsøge at brede sig på.

Det betyder, at hollandske Fred Van Rijn med en fortid i Data Distilleries formelt sætter sig som chef for SPSS' nordiske salgsindsats.

- Det er fra det segment, hvor Data Distilleries er stærk, at væksten skal komme, forklarer marketingchef i SPSS Danmark, Morten Hansen.

SPSS har erkendt, at mange virksomheder ikke har og ikke ønsker at oprette deciderede analyseafdelinger, og derfor bejler man nu til salgs- og marketingcheferne.

Den danske organisation vil dog ikke blive yderligere påvirket af strategiskiftet, forlyder det fra SPSS.

SPSS Danmark fik en omsætningsvækst på 10 procent sidste år og forventes at præsentere et overskud i omegnen af en million kroner i det årsregnskab, som snart fremlægges.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere