Worldcom rejser sig fra ruinerne

Skandaleramte Worldcom, der i begyndelsen af årtusindet pumpede sine regnskaber med over 400 milliarder kroner, genoptog i går sin televirksomhed under navnet MCI. Det tidligere Worldcom er ikke længere under betalingsstandning og tror på, at selskabets globale telenetværk bliver en guldgrube.

Det skandaleramte teleselskab Worldcom, der tirsdag officielt ændrede navn til MCI, er kommet ud af verdens største sag om regnskabssvindel med livet i behold.

Worldcom, der blev afsløret i at pumpe sine resultater med op mod 437 milliarder kroner, har rejst sig fra den ruinhob, som virksomheden blev forvandlet til, da bestyrelsen og en række direktører svindlede for milliarder.

MCI trådte tirsdag officielt ud af den betalingsstandsning, som blev resultatet af svindelaffæren og en række katastrofale regnskabsår, hvor flere hundrede milliarder kroner fossede ud af teleselskabets pengekasse.

Siden har virksomheden gennemført en omfattende redningsplan, der blandt andet indebar, at venlige kreditorer vinkede farvel til store milliardbeløb. Aktionærerne tabte langt hovedparten af, hvad de havde investeret i selskabet.

Som et led i planen nedskrev selskabet resultaterne i 2000 og 2001 for et beløb, der svarer til prisen på 14 Storebæltsbroer, godt 461 milliarder kroner.

IP-telefoni skal sikre succes

Michael Capellas, administrerende direktør for MCI, kaldte dagen i går for en "jubel-dag". Han mener, at MCI nu er klar til at gøre sig gældende på det globale telekommunikationsmarked, da det råder over et globalt netværk, som dækker 150 lande og seks kontinenter.

Han oplyser, at selskabet har en stor IP-infrastruktur på plads, hvilket gør MCI i stand til at koble almindelig telefoni sammen med IP-services.

- Man kommer ikke bare ind på telemarkedet til virksomheder fra sidelinjen. Vi har en lang historie, og vi er mere end klar til konkurrencen, siger Capellas til IDG News Service.

Teleanalytikeren Jeff Kagan tror, at MCI kan genvinde noget af fordums styrke.

- En stor vægt er blevet løftet af MCI's skuldre. For kun to år siden spekulerede vi alle sammen på, om virksomheden i det hele taget ville overleve skandalen. Den overlevede og er nu klar til at kaste sig over et nyt kapitel i sin omtumlede historie, siger analytikeren.

Han mener, at MCI's største udfordring bliver at udnytte de fordele, som selskabet har inden for IP-tjenester, inden konkurrenterne overhaler indenom.




IT-JOB

Sentia Denmark A/S

Service Delivery Manager

Unik System Design A/S

Head of Internal IT

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Projektledere til nyetableret PMO-kontor

LARS LARSEN GROUP

Project Manager, Digital & It
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere