Danske virksomheder drukner i spam

Halvdelen af de danske it-chefer mener, at spam har udviklet sig til et af firmaernes store problemer i dagligdagen. Det viser en ny undersøgelse om spam i Danmark, som analyseselskabet IDC har udarbejdet.

De danske virksomheder drukner i spam i en sådan grad, at halvdelen af landet it-chefer betegner det som et stort problem, at de skal holde den uønskede reklamemail ude af deres systemer.

Det viser en ny undersøgelse af spam-problemets omfang herhjemme, som analysebureauet IDC har foretaget i samarbejde med Computerworld Online.

- Vi har interviewet 414 it-chefer fra danske virksomheder, og over 40 procent af dem bruger så meget tid på at håndtere spam, at det dagligt skaber store problemer for virksomheden, siger analytiker Karsten Fogh-Ho-Lanng fra IDC.

Tidsrøveren spam tapper virksomhedernes it-budgetter, der ellers kunne være brugt til eksempelvis opgraderinger, ny hardware eller softwareudvikling.

Spam-bombardementet tager til

Analysen "Spam i Danmark 2004: Forebyggelse og helbredelse", viser, at næsten 80 procent af de danske it-chefer regner med, at bombardementet af tusinder af uønskede reklame-e-mail mod virksomhedernes indbakker tiltager i de kommende år. Det samme spår IDC.

- Der er tale om en slags musens leg med katten. Spam-problemet er kommet for at blive. Uanset hvad vi gør, om der så er tale om lovgivningsmæssige indgreb fra myndighedernes side eller brug af spamfiltre, så er der så mange penge i spam, at spammerne altid vil være et skridt foran dem, der bekæmper plagen, mener Karsten Fogh-Ho-Lanng.

Det betyder dog ikke, at virksomhederne smider håndklædet i ringen, dropper e-mailen, og vender tilbage til tidligere tiders brevpost, men at spam-bekæmpelse ryger højere op på it-chefernes prioriteringsliste.

Bekæmp spam med filtre og politik

- Vi holder jo ikke op med at læse avis og se tv, eller skruer postkassen ned fra væggen, når vi bliver bombarderet med reklamer. Derfor løses spam-problemet heller ikke ved at lade være med at sende e-mail. Løsningen er at tænke sig godt om, så virksomhederne bedst muligt forebygger og helbreder spam-problemet, siger Karsten Fogh Ho-Lanng.

Analysen viser, at virksomhederne er gået i gang og har taget spamfilter-våbenet til sig. Langt de fleste virksomheder har allerede købt et, mens mange af de resterende vil investere i et spamfilter i 2004.

- Et spamfilter alene gør det ikke. Virksomhederne skal formulere en sikkerhedspolitik, der tager stilling til og rådgiver medarbejderen om god netadfærd, så virksomhedens e-mail-adresser ikke falder i spammernes hænder, siger IDC-analytikeren.

Relevant link

Læs om IDC-analysen: Spam i Danmark: Forebyggelse og helbredelse




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere